Jeg glemmer ikke maleriet

Langt om længe – vi skulle frem til ultimo maj – kan jeg præsentere et nyt oliemaleri. Dette første maleri siden 2009 er et af fire malerier, der er undervejs i størrelsen 114 x 146 cm. Med andre ord er der tre på vej i samme format; men foreløbigt kan det første ses herover.

Performance på en forårsdag

Det er ikke så sjældent i den sidste tid, at danserne fra Performers House i Silkeborg har beriget nogle af de kulturelle begivenheder med en performance. Arrangementerne på KunstCentret Silkeborg Bad har således dannet ramme om nogle af disse forestillinger, som giver en ekstra dimension til de øvrige begivenheder på Badet – som f.eks. i forbindelse med den amerikanske kunstner Joan Hall’s udstillingsåbning.

Joan Hall's mixed media

Den amerikanske kunstner Joan Hall er stærkt inspireret af det maritime. Hendes installationer i diverse transparente materialer underbygger denne påvirkning i en både nænsom og tydelig grad. Billedet herover viser et udsnit af en af Hall’s væginstallationer, som indtil den 5. september kan opleves via udstillingen ’Your Existence is Not Unlike My Own’ på KunstCentret Silkeborg Bad

Silkeborg Bad og Museum Jorn under samme paraply?

Debatten omkring nedskæringerne i Silkeborg Kommune, som har været tæt på at koste KunstCentret Silkeborg Bad livet, fortsætter med uformindsket styrke. Dagen efter, at én af Museum Jorns bestyrelsesmedlemmer i et debatindlæg i Midtjyllands Avis angreb Badet for at forherlige middelmådigheden, træder direktøren for Museum Jorn, Jacob Thage, nu frem på scenen.

I en artikel, som er skrevet af avisens kulturmedarbejder Christian Kloch Larsen, fremgår det, at det fra politisk hold er blevet foreslået et tættere administrativt samarbejde mellem Badet og museet. Om denne idé lader sig udføre, er umiddelbart svært at sige; men det fordrer klart en langt mere konstruktiv dialog mellem de forskellige fløje i det lokalpolitiske univers, end det har været tilfældet hidtil.

Jacob Thage forholder sig da heller ikke til emnet; men kommenterer blot de besparelser, som museet er stillet i udsigt.

De lød oprindeligt på 400.000 kr.; men siden er det blevet meddelt, at Silkeborg Museum, Museum Jorn og Silkeborg Bad skal finde yderligere besparelser på en halv million. På den måde bliver de penge, som tilføres Badet, taget fra bl.a. Museum Jorn – og det er klart noget som Jacob Thage ser på med stor bekymring.

Han udtaler blandt andet til Avisen: ”Vi har planlagt udstillinger over de kommende tre år – og det er udstillinger med Picasso, Munch og Kandinsky, hvor hver enkelt udstilling har et budget på 5-8 millionerog det er vel at mærke udstillinger, hvori, der ikke indgår kommunale budgetter. Men skal vi skære i medarbejderne, kan vi ikke gennemføre så store udstillingsprojekter”. Han fortsætter: ”Ved at spare et forholdsvist lille beløb, bremser man ikke blot en positiv udvikling, hvor Museum Jorn har stor publikumsfremgang: Man risikerer også at det medfører en negativ spiral. Museum Jorn er et museum, som er kendt i hele verden og folk kommer ikke bare fra København og det øvrige Jylland. Også fra udlandet”.

Jacob Thage kommenterer ikke situationen på Silkeborg Bad og ej heller tankerne omkring et tættere samarbejde de to institutioner imellem.

Fronterne trækkes op - skarpt!

Det er ikke længe siden, at et Fritids- og Kulturudvalg lagde op til en lukning af KunstCentret Silkeborg Bad. Formanden for dette udvalg, Silkeborgs viceborgmester (!) Steen Vinding løb forholdsvist hurtigt tør for argumenter i den forbindelse, og påpegede, at han slet ikke var ude på at likvidere Badet.

Når man ikke har særligt vægtige grunde til at udføre en så voldsom kulturpolitisk handling, som en lukning af Badet må siges at være, er det godt, at man har forbundsfæller, som kan komme én til undsætning. I et debatindlæg i Midtjyllands Avis bedyrer Silkeborgs konservative folketingsmedlem Steen Konradsen, at Silkeborg Bad repræsenterer middelmådigheden.

Skulle man foretage nogle punktnedslag i forhold til Konradsens tekst? Jo, lad os bare: ”Nej, det er naturligvis Byrådets dybe indsigt i kunst, der gør, at vi satser på Badet. Her er virkeligt noget, der er kendt helt til Engesvang og Brædstrup” ”Sandelig om ikke den prægtige kreds omkring Badet formåede at få Jyllands Posten til at servere en historie om, at det er Jyllands svar på Louisiana. Fint at de vil gøre sig selv til grin, men det trækker desværre os stakkels borgere med”. Han slutter sin svada af med følgende påstand: ”Et dybt buk for middelmådigheden. Ikke så mærkeligt de griner af os rundt omkring”.

Det er tilsyneladende steget Konradsen til hovedet, at han nu er at finde i Folketinget – på et ”wild card” ganske vist; men jeg kan godt huske, hvordan han fik røven på komedie, da der skulle spilles ’Buttadeo’ i Jysk Musik- og Teaterhus for snart mange år siden. Her var det vist Konradsen, der var til grin i forhold til de ”kjøwenhavnere”, han dengang prøvede at nedgøre efter bedste evne.

Oven i købet på landsdækkende TV.

Køer i skulpturparken

Det er ikke fordi publikum står i kø for at komme ind i skulpturparken i Birk Centerpark i Herning, hvor parken bag det gamle kunstmuseum lever en lidt kummerlig tilværelse. Næh, køerne er såmænd rigtigt levende – og de holder græsset nede på den cirkulære plæne, som er omgivet af skulpturer.

Nogle af disse kunne såmænd godt komme frem i et tydeligere lys igen; men mange af dem er forlængst blevet overhalet af tiden. Man kan lige ane et udsnit af én af de bedre på billedet herover. Kunstneren er Bent Sørensen. Da han levede, var han en af de mere solide billedhuggere på den danske kunstscene.

En kort... En lang

”Og det blev kun bekræftet da jeg så fik kisten hjem på værkstedet og prøvede at lægge mig i den og konstaterede at familien da til sin tid skal huske at bestille en XXL. Jeg kunne med andre ord ikke være der uden at skulle krølle mig godt sammen, og tanken om at skulle ligge i evighed i den stilling var ikke rar. Med andre ord mine fødder – støbt i aluminium – stikker ud igennem den ene ende. Det er også lidt humoristisk tror jeg nok…”

Billedhuggeren Thomas Andersson er høj. Sandsynligvis et godt stykke over 1,90 – og han deltager for tiden i udstillingen ’Relikvie mortum’ på Galleri NB i Viborg. Her holdte han ved åbningen af udstillingen en kort artist talk, hvori han påpegede det problematiske ved netop ligkisters standardlængde.

Hans bud på, hvordan man kan bruge dette sidste – alment i spøg kaldt en étværelses med låg – hvilested, blev netop en kommentar til kendsgerningen, at kister er konstrueret til mennesker af gennemsnitshøjde – eller nærmere -længde. Man ligger jo ned i den situation.

Det gør ikke noget, det er set før

I forbindelse med et besøg på Århus Kunstbygning – som repræsentant i udstillingsudvalget – fik jeg lige lejlighed til at se Det Jyske Kunstakademis afgangselevers udstilling.

Måske skulle der følge en manual med til de her afbillede arbejder på papir af Troels Skov Nielsen; men jeg valgte blot at iagttage værkerne på deres egne betingelser – og selv om det, der ses umiddelbart til højre godt kunne ligne noget, eleverne på Den Kreative Skole har produceret, er der alligevel et befriende blik bagud i kunsthistorien forbundet med værkerne. I særdeleshed kompositionen øverst kunne udmærket være udstillet på Grønningen for 25 år siden. Alligevel ganske befriende!

Blandt de øvrige færdigtuddannede fra Akademiet stod Toke Flyvholm stærkt i helheden med sine vægarbejder – underbygget med lyd – i den såkaldte rotunde (som naturligvis er en oktogonsal; men lad nu det ligge).

I øvrigt er der spændende udstillnger i vente i Kunstbygningen under Open Call-temaet ’IMAGINE. Mod en øko-æstetik’. Det lyder umiddelbart temmelig politisk korrekt på den hønsestrik-agtige facon; men her er kunstnernes rolle at gøre op med en anakronistisk pseudo-sundhedsforankret tilgang til temaet – og dét er bestemt lykkes for en del, kan jeg godt røbe her.

Men mere herom i 2011...

Sejr til den sunde fornuft

Silkeborg Kommunes Fritids- og Kulturudvalg signalerede i forrige uge, at man foreslog at fjerne driftstilskuddet til KunstCentret Silkeborg Bad. Når man iagttager udvalgets forslag til besparelser, var de 3,2 millioner absolut topscoreren blandt institutioner, der skulle være genstand for besparelser.

Det er påfaldende, at netop Silkeborg Bad skulle holde for med en total fjernelse af driftstilskuddet. Nu trækker formanden for udvalget Steen Vindum voldsomt i land: ”Silkeborg Bad er et fantastisk sted og Venstre har ikke haft nogen intention om at lukke det, men vi skulle finde 15 mio. kr. på et budget, hvor der er mange ting, som vi ikke kan røre ved. Det var min vurdering, at vi ikke kunne komme i mål uden besparelsen på Silkeborg Bad”.

Nu forlyder det fra Midtjyllands Avis, at et flertal i Silkeborg Byråd vil underkende beslutningen om at fratage Silkeborg Bad eksistensgrundlaget, og det er naturligvis tilfredsstillende. Men kulturrådsformanden må efter denne misere stå med en underlig følelse. Under alle omstændigheder er det signal, der er sendt, formentligt noget som vil påvirke Kulturudvalgets forhold til kunstmiljøet i mange år fremover.

Ud og Se med Olafur Eliasson

”Det er ikke sådan, at jeg bare er begejstret hver eneste dag – desværre. Men grundlæggende har jeg ikke tabt tilliden til, at det kan betale sig at lave kunst”

Således udtaler Olafur Eliasson blandt meget andet i DSB-bladet Ud og Se. Interviewet blev iværksat på betingelse af, at det kunne foretages i Eliassons ”spildtidsperioder”, og hvis man, som jeg, har spurgt kunstneren om de perioder, der tilbringes i lufthavsterminaler eller på fly kan bruges kreativt, ved man at de timer, han befinder sig på sådanne lokaliteter, er ”død” tid i en kreativ forstand.

Olafur Eliasson havde en anden betingelse i forbindelse med interviewet i Ud og Se. Han ville ikke fotograferes til artiklen; men heldigvis har jeg nogle billeder af den verdensberømte kunstner i mit arkiv. Olafur Eliasson er i øvrigt udstillingsaktuel – igen – med en meget rost udstilling på Martin Gropius Bau i Berlin.

Underskriftindsamling

Som det kan læses andetsteds på denne blog, har Fritids- og Kulturudvalget foreslået, at Silkeborg Kommune fjerner drifttilskuddet på 3,2 millioner årligt til KunstCentret Silkeborg Bad. En sådan disposition vil medføre at badet må lukke ved årsskiftet.

Heldigvis skal beslutningen godkendes af Silkeborg Byråd, og mon ikke der kan etableres et flertal baseret på sund fornuft blandt byrødderne?

På KunstCentret har man iværksat en underskriftindsamling, som man kan læse mere om HER>

Herfra skal der blot opfordres til at man støtter op om denne underskriftindsamling

Endu en gang "Highway"

Det er efterhånden længe siden, jeg var til åbningen af udstillingen ’Indian Highway’ – og da jeg er blevet bedt om at skrive om udstillingen, var det nødvendigt lige at tage med Arriva en tur til Herning for på kunstmuseet HEART at tage udstillingen i øjesyn endnu en gang. Der er meget at se på.

Den indiske samtidskunstscene bærer tydelige præg af at være produceret i de større byer som Calcutta, Delhi og Mombay. På mange måder er idégrundlaget baseret på de samme principper, som man oplever det i den vestlige verden; men alligevel har en del af de udstillede værker noget eksotisk og fremmedartet over sig. Jeg vil tro, at de giver et udmærket billede af et samfund i en rivende udvikling.

Udstillingen er i øvrigt blevet forlænget til 12. september.

På billedet ses N.S. Harsha, ’Come give us a speech’, akryl på lærred. Dette er blot et udsnit. Det fulde værk måler næsten to meter i højden og mere end ti meter i længden.

Realisme - og "rigtigt" maleri

Mange malere, som benytter sig af det stærkt realistiske maleri, har en tendens til at blive overfladiske, da den historie, de vil fortælle, ikke rigtigt er interessant. Derfor kommer disse kunstneres værker ofte til at fremstå som popsmarte og klichéprægede monumenter over deres egen manglende formåen.

Maleren Jesper Palm har en baggrund inden for den abstrakte verden og måske derfor er hans næsten magisk realistiske billeder med kompositionen som bærende kraft. At han så samtidig er en blændende maler – i ordets mest oprindelige betydning, gør blot bekendtskabet med hans værker til en særdeles behagelig oplevelse.

Dette kan man se på Galleri NB i Viborg, hvor Palm indtil 26. juni viser udstillingen ’Tidlig torsdag’ i galleriets ”Center Gallery”.

Ligkister på Galleri NB

Viborg-galleriet NB er, som gallerier er flest, en virksomhed, der er stærkt afhængig af omsætning og overskud. Derfor er det modigt af galleriet at lave en udstilling, som man vist roligt kan sige ikke giver de store kommercielle forhåbninger. At man samtidigt kan opfatte en udstilling, hvor temaet er ligkister, som decideret livsbekræftende, er vel nok det paradoks, der fuldender ’Relikvie Mortum’, som er udstillingens titel.

Adskillige af galleriets kunstnere har taget opgaven op og hver især med afsæt i egne metoder og udtryk. Det er der kommet en spøjs og øjeåbnende udstilling ud af, som er kurateret af galleriets forholdvist nye medarbejder Anne Mette Thomsen.

Kommunen kvæler Silkeborg Bad

Kulturudvalget ved Silkeborg Kommune har besluttet at ophæve driftstilskuddet til KunstCentret Silkeborg Bad fra 1. januar 2011. Dette tilskud lyder i dag på 3,2 millioner og kulturudvalgsformanden Steen Vindum (V) udtaler til Midtjyllands Avis: ”Tilskuddet til KunstCentret Silkeborg Bad er en af de klumper, som vi har priorieret at skære fra for at undgå at skulle skære efter salamimetoden. I så fald ville besparelserne ramme meget mere bredt. Når vi fjerner tilskuddet til kunstcentret, kan vi eksempelvis fortsat støtte dukketeaterfestivalen og bevare Lunden og Vestergadehallen”.

Det synes ikke at interessere Vindum at Silkeborg Bad er en betydningsfuld aktør på den danske kunstscene og samtidigt én af få kunsthaller i Danmark. Det er deprimerende, at det arbejde som staben ude på Badet har lagt for dagen med henblik på at skabe et forsvarligt udstillingssted for forholdsvist små midler, ikke – tilsyneladende – gør noget som helst indtryk på Kultur- og Fritidsudvalget.

Min egen udstilling på Badet til september, som jeg havde glædet mig til, bliver en vemodig forestilling. Hvis Silkeborg Bad lukker fra årsskiftet bliver det den sidste udstilling, som vises på stedet – og dét som resultat af lokalpolitikernes snæversyn.

Bronze til Gregersen

Inden for kunsthåndværk er en af de mest presigefyldte priser Kunsthåndværkerprisen af 1879. Bronze-og sølvmedaljer bærer samtidigt betegnelsen Hetsch-Prisen.

I år er bronze-medaljen tilfaldet én af mine gode venner, den fine og fremragende keramiker Mette Maya Gregersen.

Værket, der danner udgangspunkt for prisen bliver udstillet på Kunstindustrimuseet, så det er en betydningsfuld hæder, der er tilfaldet Mette. Tillykke herfra.

Gigant-akvareller

Hvis man lider af overbevisningen, at akvarel er noget tutte-nuttet med små formater og mårhårspensler i max-størrelse 2, bør man nok lige besøge ARoS i Århus og tage et blik på den i Berlin bosatte unge danske kunstner Adam Saks’ udstilling ’Visual Voodoo’.

Her er akvarellers størrelse blevet noget, man måler i meter. Ja, faktisk er de største halvanden meter i højden og hele fem meter i bredden og hvis man hører til dem, der mener, at størrelse udelukkende er en effekt, forekommer det naturligvis blot som en mere omfattende flade, der arbejdes på; men jeg synes nu også man til en vis grad kan tale om kunstnerisk format