Fomsgaard hos MøllerWitt

Jes Fomsgaard: 'In the Corner (white)', 75 x 110 cm. (pressefoto: Galerie MøllerWitt)

Det er ikke første gang, Jes Fomsgaard udstiller separat hos Galerie MøllerWitt, når galleriet den 6. marts åbner udstillingen 'In the Corner of my Brain'. 

Bag denne tilsyneladende mentalt forankrede titel ligger flere lag, der på hver deres måde opsamler Fomsgaards motivverden, som den har udviklet sig over de seneste år. 

Oprindeligt husker man Fomsgaard som grafiker, og her udviklede han et billedsprog, der ofte rummede et teatralsk og stærkt symbolladet udtryk. 

Senere har han forladt både grafikken og det narrative. Det skal dog forstås på dén måde, at han siden har benyttet nogle andre motivkilder, der kan være nøjagtigt lige så fortællende, som man oplevede det tidligere. 

Under alle omstændigheder har Fomsgaards interesse for det fysiske rum og arkitekturen altid været til stede, og det synes som om, disse lidenskaber stadig er intakte hos den på Fyn bosatte kunstner. 

KunstmagasinetJANUS på gaden

Fire gange om året havner KunstmagasinetJANUS i abonnenternes postkasser, og det sker netop i disse dage, hvor årets første udgave af magasinet udkommer. 

Her kan man blandt meget andet læse om kunstnere som Frithioff Johansen, Ivan Andersen, Peter Martensen og - ikke mindst - Lisbeth Parisius. 

Sidstnævnte har jeg skrevet et portræt om i forbindelse med udstillingen 'One Step Closer', der netop nu finder sted i Janus Bygningen i Tistrup. 

Hvis man er interesseret i at abonnere på det fine tidsskrift, koster det på årsbasis (fire numre) kr. 220,- og abonnement kan tegnes på adressen mail@janusbygningen.dk.

Blogger.com censurerer

Jeg ved ikke, om jeg efter d. 23. marts vil være risikogruppen med hensyn til at bringe et billede som det viste?

Årsagen til min tvivl er, at blogger.com, som hoster denne blog, fra d. 23. marts ifølge tv2's hjemmeside vil censurere brugernes billedmateriale. Det drejer sig herunder om "seksuelt indhold og nøgenbilleder".

Jeg føler mig måske ikke specielt ramt af de nye regler, men finder det alligevel kritisabelt, at man på den måde reducerer i brugernes frihed på billedområdet. 

Visse former for nøgenhed vil dog stadig accepteres - bl.a. i en kunstnerisk kontekst og i forbindelse med undervisning - og så er vi virkeligt derude, hvor censurpolitiet skal på overarbejde.

Blogger.com ejes af Google, som har udstukket de nye retningslinjer!

New Nordic lanceres på ARoS

Gardar Eide Einarsson: 'Black Poly Pickup & Dump Truck Tarp I', 2015 (pressefoto: ARoS/Mads Frederik)

Kunstmuseet ARoS i Aarhus tager fra den 7. marts hul på et nyt udstillingskoncept, der sætter fokus på nordisk samtidskunst. Den vil i en periode over tre år præsentere ni yngre nordiske kunstnere i museets Vestgalleri. 

Den første udstilling i forbindelse med ARoS FOCUS//NEW NORDIC er med den norske kunstnerGardar Eide Einarsson (født 1976). 

Om kunstneren hedder det bl.a. i museets pressemeddelelse: "Einarsson arbejder med fundne materialer, billeder og symboler, som han konverterer til plakater, malerier, fotografier, videoer og installationer. Hans kunstneriske univers er kantet råt, ofte sort-hvidt og har i det hele taget noget kompromisløst over sig". 

Jeg har tilmeldt mig pressemødet til udstillingen, og glæder mig til at stifte bekendtskab med den kompromisløse nordmand.

Robert Jacobsen i samspil med Paul Gadegaard på HEART

Jeg har netop besøgt udstillingen 'Robert Jacobsen - Jernmanden' på kunstmuseet HEART i Herning, og med den titel og markedsføring kunne man godt tro, at der er tale om en solo-udstilling af "Store Roberts" skulpturer. 

Jeg vil dog påstå, at Paul Gadegaards rolle er ikke så lidt væsentlig, da det er hans farvesætning - inspireret fra en udstilling i 1959 - og en stor del af hans malerier, der i samspil med Jacobsens skulpturer, får udstillingen til at fungere. 

Jeg ser frem til at beskrive udstillingen yderligere. Foreløbig kan jeg konstatere, at den løber frem til d. 16. august 2015.

Galschiøt og terroren

"Dybest set er der jo tale om et bandemedlem. Derfor kan man godt forestille sig, at man meget let kunne forveksle sådan én som mig med Vilks og muhammedtegningerne og sige: Det er noget med religion. Det skal bare bombes. Jeg er selvfølgelig bange for, at jeg pludselig ryger ned i en åndssvag fejltagelse"

Udtalelsen er fremsat på dr.dk af billedhuggeren Jens Galschiøt, som for tiden viser en stor skulptur 'Abrahams Børn' på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Skulpturen rummer bl.a. citater fra Bibelen, Toraen og Koranen og kan vel beskrives som kritisk over for alle de tre skrifter, som hver især rummer nogle ret  voldsomme tekster. 

Personen, Galschiøt refererer til, er den svenske kunstner Lars Vilks, der blandt andet har skildret profeten Muhammed som en hund. 

I øvrigt  har Galschiøts udstilling på Silkeborg Bad været et rent tilløbsstykke. Omkring 3.000 mennesker har set den, siden den åbnede d. 17. januar.

Det er Jens Galschiøt til højre på billedet herover, som er taget ved åbningen af udstillingen 'Abrahams Børn'.

Robert Jacobsen på HEART

Det er vel at betragte som en kunsthistorisk kendsgerning, at Robert Jacobsen (1912-93) var sin samtids mest betydningsfulde skulptør. 

Jacobsen blev vel om nogen et symbol på en epoke i dansk billedhuggerkunst og samtidigt tæt forbundet med jernet som materiale. 

Nu viser kunstmuseet HEART i Herning en udstilling med "den store smed". Her er Jacobsen iscenesat i samspil med den konstruktivistiske maler Paul Gadegaard. 

Hvordan det spænder af, har jeg tænkt mig at undersøge ved et besøg på museet én af de nærmeste dage.

'One Step Closer' åbnet i Tistrup

Lisbeth Parisius' udstilling 'One Step Closer', der viser nye værker af kunstneren, er nu åbnet i Janus Bygningen i Tistrup. 

Samtidigt kan man se værker af Carsten von Würden, Ian Schjals, Mogens Egil og Niels Reumert i kunstbygningen. 

Udstillingen åbnede lørdag d. 14. februar og udstillingen (minus Egil, der kan ses frem til d. 19. april) kan opleves frem til d. 22. marts. 

Jeg har skrevet et portræt af Parisius, som kan læses i det næste nummer af Kunstmagasinet Janus, der udkommer omkring d. 1. marts.

Kunsten lever i Viborg

Morten Schelde: 'Red Noise Meditation', 2014 (udsnit)

Aneta Grzeszykowska: 'Negative Proces', 2014, stillbillede fra video

På min vej fra banegården/rutebilstationen i Viborg ned til Viborg Kunsthal gik jeg og funderede over, at Viborg faktisk er en smuk by. 

Årsagen til at jeg havde kunsthallen som mål, var naturligvis, at jeg skulle besøge institutionen med henblik på at skrive en anmeldelse af de aktuelle udstillinger på stedet. 

Det drejer sig om de forholdsvist unge (i forhold til mig i hvert fald) kunstnere Morten Schelde (født 1972) og Aneta Grzeszykowska (født 1974), som på hver deres måde definerer en virkelighed, som man måske ikke forestiller sig den. 

Den "modne" af de to, danske Schelde, benytter sig af klassiske virkemidler som tegning med henblik på at skabe næsten surrelle miljøer, hvor polske Grzeszykowska går anderledes teknologisk til værks. Hendes værker rummer dog også surrealistiske elementer. 

På et tidspunkt kan man læse en mere udførlig beskrivelse af disse udstillinger i et landsdækkende dansk dagblad. 

Jeg besøgte tillige Galleri NB på vejen, og registrerede, at der på Skovgaard Museet for tiden finder en udstilling sted med guldaldermaleren Martinus Rørbye (1803-1848). 

Kunsten lever i Viborg!

Har Corner malet sig op i et hjørne?

"For der er langt mellem snapsene på Sophienholm, hvor Corner-kunstnerne, igen, alt for ofte har blikket fast rettet mod fortiden. Men vi skriver altså 2015, folkens! Kunsthistorien kan bruges som afsæt og inspiration, men den bør aldrig blive en skabelon for et udtryk, der intet har med samtiden at skaffe"

På trods af en overordnet kritisk (to hjerter) anmeldelse af kunstnersammenslutningen Corners udstilling på Sophienholm, fremhæver Politikens anmelder Trine Ross trods alt nogle kvalificerede værker. 

Blandt andet Knud Odde (billedet), Lars Heiberg og gæsten Anne Sofie Meldgaard bliver belyst positivt. 

Når man ser på listen over de øvrige kunstnere på Corner-udstillingen, er ens umiddelbare tanke forudsigelighed, hvilket ofte er kunstnersammenslutningernes dilemma. 

Men det kan vel ikke være meget anderledes, når de samme kunstnere udstiller ud fra samme præmis år efter år?

Parisius i Tistrup

Lørdag den 14. februar åbner en interessant udstilling i Janusbygningen i Tistrup ved Varde. 

For første gang i en del år kan man med udstillingen 'One Step Closer' opleve den danske - i Amsterdam bosiddende - kunstner Lisbeth Parisius (billedet til højre) på dansk grund. Den sidste udstilling fandt sted for nogle år siden i Galleri Zenith i Sølvgade i København. 

Som noget forholdsvist nyt vil maleren Parisius præsentere publikum for fysiske installationer og videoinstallationer i Tistrup. 

Disse suppleres med et antal nye malerier. Jeg har for nyligt udarbejdet et portræt på ord af kunstneren, som jeg håber der bliver plads til i det næste nummer af Kunstmagasinet Janus, der også har sit afsæt i kunstbygningen i Tistrup. 

Jeg ved godt, at man ikke skal tale højt om en kvindes alder; men alligevel bør jeg nævne, at hun fylder rundt to dage før ferniseringen. 

Lisbeth Parisius er født i 1965. 

Sidste chance for 'Fools'

Udstillingen, der viser 202 malerier i størrelsen 30 x 30 cm. af Micael Kvium med titlen 'Fools' ,har kunnet ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus de seneste måneder, og mon ikke rigtigt mange mennesker har været inde og se udstillingen? Den var i hvert fald pænt besøgt dén dag, jeg så den som almindelig museumsgæst. 

I forvejen havde jeg dog haft mulighed for at se udstillingen og samtidigt stille et par spørgsmål til kunstneren angående den meget blå iscenesættelse, som 'Fools' bliver vist i. 

Den sidste udstillingsdag er dog søndag d. 15. februar, og dermed kan de gæster, der vælger at besøge ARoS i forbindelse med skolernes vinterferie lige nå at se udstillingen - og måske lave en Fools-selfie.

Berlin - på gensyn!

Hvor blev den uge lige af? Man kan vel blot checke de seneste opdateringer på blog'en her for at se, hvad der er sket i de sidste seks dage.

Nu er det imidlertid ved at være slut. I morgen mandag ved halv tolv tiden kører toget fra Hauptbahnhof, og så går det ellers hjemefter til Danmark.

Altså: På gensyn til Berlin! Dén by vil jeg altid vende tilbage til!!

Berlin - dag 6

Den sjette dag - i denne omgang - i Berlin er samtidig den sidste hele dag. Og så er det søndag... Det er dén dag, berlinere og andre opsøger det store "flohmarkt" ved Mauerpark.

Jeg tog såmænd selv ud til det store loppemarked og kiggede på de mange effekter, der var til salg - og det må siges, at der var noget for enhver smag, og herunder bestemt også den dårlige.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der kan sælges af gammelt skrammel. Blandet MEGET andet, var der én, der tilsyneladende havde specialiseret sig i udtjente analogkameraer. Der var mange af dem, men om der også var kunder til disse gamle apparater, skal jeg ikke kunne sige.

En anden ting, der foruden tøj i tusindtal og DDR-nostalgia, var til salg, er LP-plader. Nogle oven i købet pænt sjældne; men disse var så til gengæld også pænt dyre.

Billederne herover skulle gerne mere end antyde det alsidige udvalg af varer til salg.

Wiig Hansen stadig aktuel

Kunstmuseet HEARTs direktør Holger Reenberg beskriver i en videosekvens, udviklet af museet i Herning, Svend Wiig Hansen som en "glemt" kunstner. 

Imidlertid har HEART selv - i samarbejde med Brundlund Slot i Aabenraa og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum - sat Wiig Hansen tilbage på kunstscenen med den store udstilling 'GIGANT', der netop på HEART er blevet forlænget til 15. marts. 

Jeg har selv skrevet en længere tekst om Wiig Hansen med udgangspunkt i udstillingerne i Herning, og denne tekst er netop blevet udgivet i tidsskriftet North Art Magazine. 

Desværre har jeg ikke endnu set, hvordan den er blevet sat op i North, da jeg befinder mig langt hjemmefra; men til gengæld kan man se HEARTs videobeskrivelse af Wiig Hansen HER>

Illustrationen, som ledsager dette blogindlæg, gengiver skulpturen 'Moder Jord', der, da den blev offentliggjort i sin tid, vakte stor opstandelse.

Berlin - dag 5

Jeg tog fotografier fra dette område i Berlin i marts sidste år; men som det er med byen, er det med gadekunsten. Alt forandrer sig.

Jeg var ude for at ose efter en souvenir, som jeg kunne tage med hjem til min kone, men inden besøgte jeg et galleri, som ligger ret tæt på bopælen - nemlig Heike Arndts galleri på Voigtstrasse. 

Her fik jeg en lang og hyggelig snak med galleristen om kunst i almindelighed og galleridrift i særdeleshed.

Berlin - dag 4

Når man er bosiddende i et område af Berlin, hvor grafitti og gadekunst sætter dagsordenen, kan det for så vidt være helt befriende at besøge Gemäldegalerie, der repræsenterer den klassiske kunst.

Her er vi tilbage i en tid, hvor en kunstner som Rembrandt tilhører junior-afdelingen - og desværre var datidens kunstnere hyret af de gejstelige organisationer med henblik på blot at skildre bibelske temaer.

Man kunne godt få en tanke, der gik ud på, at hvis disse fantastisk dygtige malere havde noget på hjerte hver især, kunne de repræsentere et visuelt vidnesbyrd om den tid, de levede i.

Måske var Kirken den daværende Statens Kunstfond?

I garderoben

Når man har trasket rundt i Gemäldegalerie i Kulturforum i Berlin i noget, der ligner timevis, kan man godt trænge til at sidde lidt ned. 

Jeg hvilede mine trætte ben og fødder på et sted, hvor jeg var sikker på, der var mennesker, jeg kunne tegne. 

Jeg satte mig derfor et sted, hvor jeg var sikker på, jeg havde klart udsyn til det sted, hvor folk afleverede og modtog deres overtøj.