Krig i Guldalderen

 

Jørgen V. Sonne: ’Fra Dybbøl først i april 1864’, 1871

På kunstmuseet Den Hirschsprungske Samling i København kan man for tiden se en ikke uinteressant udstilling, der omhandler de to krige med Danmarks sydlige nabo Tyskland i henholdsvis 1848 og 1864. 

Der er noget næsten symbolsk i, at den danske guldalder inden for malerkunsten af flere kunsthistorikere er blevet erklæret for afsluttet i året 1848, da flere malere inden for genren døde dét år, og allermest billedligt kan denne kendsgerning symboliseres i kraft af, at det store talent inden for malerkunsten J. Th. Lundbye omkom under 1848-krigen angiveligt i en vådeskudsulykke. 

Lundbye er en af flere kunstnere, der har skildret krigen i 1848, men det er de såkaldte ”bataljemalere” fra perioden, der har skabt de gennemarbejdede værker. 

Maleren Niels Simonsen specialiserede sig nærmest i krigsskildringer på lærred. Det samme gjorde Jørgen V. Sonne, som samtidig er en af de toneangivende guldaldermalere. 

Udstillingen har fået gode anmeldelser og autenticiteten står flot i en scenografi, der kan ses og opleves i det fine museum frem til d. 28. juli.

Giacometti på Nationalgalleriet

»Det er, som om selve evigheden er indkapslet på denne nye Giacometti-udstilling«. 

Ganske vist er udstillingen ikke længere så ”ny”, som Kristeligt Dagblads anmelder antyder for nogle måneder tilbage i sin vurdering af udstillingen ’Hvad øjet ser’ med værker af netop Alberto Giacometti på Statens Museum for Kunst. 

Jeg har netop selv oplevet og set udstillingen og jeg er ganske pænt på bølgelængde i relation til de seks ud af seks mulige stjerner, som bliver delt ud i Kristeligt Dagblad. 

Udstillingen er smukt iscenesat og giver et stærkt indblik i Giacomettis metode. 

Alberto Giacometti blev født i 1901 og døde i 1966, men til gengæld kan den fremragende udstilling ses på Nationalgalleriet i kort tid endnu - nemlig frem til d. 20. maj.
 

Anish Kapoor i stor klasse i Arkens vanskelige udstillingsrum

 

De fleste, der kender kunstmuseet Arken, er klar over, at museets centrale udstillingsrum udgøres af en akse, der ender i et forløb, hvor rummet nærmest i bogstavelig forstand går op i en spids. 

I udstillingen ’Unseen’ har man ladet den indisk-britiske billedkunstner Anish Kapoor (f. 1954) danne et retrospektivt forløb på Arken, hvor det omtalte rum i samklang med museets øvrige miljøer, rummer en udstilling af stor klasse. 

Man kan roligt sige, at Kapoor i sin praksis har det dybe, det monumentale, det eksistentielle samt det legende i sig. 

Der er i udstillingen faktisk tale om interaktion og elementer fra oplevelseskulturen i samme koncept. 

Udstillingen, som jeg naturligvis finder anbefalelsesværdig, kan ses på Arken helt frem til d. 20. oktober.

98-årig i dagligt vigør

 

Grete Balle: ’Himlen, jorden og fjorden’, 2024. 33 x 39 cm.

For nylig rundede billedkunstneren og kunsthåndværkeren Grete Balle 98 år, og dette indlæg skal for så vidt ikke hylde en moden kunstners forbilledlige behov for dagligt at skabe nye og vitale kunstværker. 

Ikke desto mindre vil jeg lige skyde en bemærkning ind om en udstilling, jeg tidligere har omtalt på hjemmesiden her, og det drejer sig naturligvis om Grete Balles udstilling ’Malerier m.m.’ hos Galleri Valdal i Valby ved København. 

Jeg har netop set udstillingen i det fine galleri, som absolut er et besøg værd, og det ikke mindst på grund af den aktuelle udstilling. 

Man skal blot skynde sig, hvis man med egne øjne vil se udstillingen med værker af kunstneren, som jeg ikke vil tøve med at kalde en legende i dansk billedkunst. 

Den kan ses frem til d. 11. maj, så det er med at finde vej til Bykildevej 8 i 2500 Valby.

På sommerudflugt til Humlebæk

 

Franz Gertsch: ’Medici’, 1971/1972. Dispersion på ubehandlet halvlinned. 400 x 600 cm. Ludwig Forum für Internationale Kunst Achen (pressefoto: Louisiana)

Det handler om at få tingene til at stemme, når man finder ud af, at der er to udstillinger på kunstmuseet Louisiana, man gerne vil se. 

Heldigvis er det også muligt både at få set både den anmelderroste Chaïm Soutine-udstilling, som slutter d. 14. juli og en udstilling, som åbner d. 21. juni med den schweiziske, superrealistiske maler Franz Gertsch (1930-2022), som jeg ikke var bekendt med, inden husstanden fik tilsendt Louisiana Magasinet, som er et direkte udkomme af, at fruen i huset er medlem af Louisiana-Klubben. 

Gertsch beslutter sig som tolvårig for at ønske sig en malerkasse med oliefarver i julegave, da han besidder et stort ønske om at blive kunstmaler. 

Det lykkedes efter tilsyneladende en del genvordigheder; men alt dette vil jeg prøve at sætte mig ind i, når der forhåbentligt bliver mulighed for at lave en sommerudflugt til museet i Humlebæk.

Ny museumsdirektør med stærke visioner

 

Christian Kortegaard Madsen som foredragsholder på Silkeborg Bibliotek med Asger Jorns værk ’Den foruroligende ælling’ gengivet i baggrunden.

I de seneste 13-14 år har der pågået en diskussion mellem tilhængere og modstandere af et nyt Museum Jorn i Silkeborg. 

Hver gang visionerne er blevet fremlagt af skiftende museumsdirektører, har det medført en sandstorm af kommentarer i den lokale avis’ debatforum. 

Jeg skal såmænd gerne erkende, at jeg har følt mig ganske godt underholdt af disse debatindlæg, som ofte ikke har nuancen som tyngdepunkt. Med andre ord: Meningerne er sorte og hvide. 

Jeg har for nylig været vidne til et foredrag på Silkeborg Bibliotek foretaget af Museum Jorns nye direktør Christian Kortegaard Madsen, og han besidder et vist mod i relation til en almen folkestemning, der ikke ser et nyt museum ved Silkeborgs søbred som en god idé. 

Jeg har aldrig selv deltaget i debatten, men jeg kunne alligevel ikke undlade at spørge direktøren (som tiltrådte for mindre end en måned siden), hvordan han stiller sig til at skulle navigere i et miljø, hvor afgrunden mellem plus og minus er så dyb, som tilfældet er. 

Han svarede ret klart, at en af betingelserne i hans job er, at passe på museets samling og skabe en ramme, som er visionær i forhold til netop samlingen, som er en af kongerigets største kunstsamlinger. 

Ud af det kan man egentlig tolke, at Museum Jorn inden for en årrække er ensbetydende med en stærk fysisk profil. 

Om det sker i min levetid, ved jeg ikke; men jeg besidder dog visse forventninger om ikke at stille træskoene lige med det første, så jeg vil spændt følge processen.

Sommer i sort-hvid

 

Uden titel. Tusch og kul på papir. 22 x 30 cm.

Foråret er nu mere end halvvejs gået og snart begynder solen forhåbentligt at bryde igennem, således at jeg kan samle nyt materiale og ikke længere behøver at genbruge skitserne fra sidste sommer. 

Forventningens glæde er som bekendt den største, men ikke desto mindre viser jeg herover nogle helt nye tegninger baseret på sidste sæsons skitser ved stranden. 

Sommer i sort-hvid…

Eminent Giacometti

 

Alberto Giacometti: ’Tre gående mænd’, 1948.. Fondation Giacometti © Succession Alberto Giacometti / Adagp, Paris 2024.

»”Alberto Giacometti - Hvad øjet ser” er en eminent udstilling, en fremvisning af en stor mesters værk, men gjort med den sympati og ydmyghed, der svæver om hele kunstnerens værk«

Hov… Hvorfor refererer jeg lige pludselig til en anmeldelse, der kunne læses i Kristeligt Dagblad helt tilbage til d. 8. februar? 

Såmænd fordi jeg har planlagt at besøge Giacometti-udstillingen på Statens Museum for Kunst under et besøg i København i begyndelsen af maj. 

Kristeligt Dagblads anmelder giver rundhåndet seks stjerner til udstillingen, og så må man naturligvis stille forventningerne højt, og jeg når det lige, da udstillingen kan ses frem til d. 20. maj.

Anish Kapoors version af "sortere end sort" på Arken

 

Anish Kapoor: ’Homeland’, 2003. Mixed media (foto: Davis Stjernholm)

»Hvis Klein ejer den blå, så ejer Kapoor denne røde med et strejf af pink. Eller nej, den farve, Kapoor faktisk ejer, er den pulversorte »sortere end sorte« farve, der trækker alt liv og lys ud af sig«

Det er interessant, at dagbladet Politikens kunstanmelder nævner Yves Klein i forbindelse med en anmeldelse af en udstilling, der lige nu finder sted på kunstmuseet Arken i Ishøj. 

For en del år siden så jeg en udstilling på ARoS i Aarhus, der sammenfattede tre kunstnere, nemlig James Byars, Anish Kapoor og netop Yves Klein. 

Udstillingen på Arken viser nyere værker af Anish Kapoor, men jeg husker ret tydeligt et værk på Klein/Byars/Kapoor-udstillingen i Aarhus, hvor en form for pendul i et uendeligt flow skabte en cirkulær bevægelse i en mørkerød substans. 

Siden dengang i 2013 er der løbet meget vand gennem Øresund og udstillingen ’Unseen’ på Arken viser nye sider af Kapoors virke, hvilket naturligvis indbefatter den uendeligt sorte farve, som Politikens anmelder fremhæver i citatet herover. 

Udstillingen kan ses indtil 20. oktober 2024.

Børsen brænder

 

P.S. Krøyers maleri ’Fra Københavns Børs’ her fotograferet ved udstillingen ’Mesterværker - Krøyer på bestilling’ på Skagens Kunstmuseum for nogle år siden.

Der var mange, der vågnede op d. 16. april med forfærdelse over, at et af de mest ikoniske bygningsværker i København og Danmark, Børsen, i skrivende stund stadig er i brand. 

Det var tydeligt via tv-billeder, at bygningen var overtændt, og jeg er sikker på, at der gik et gys igennem de fleste, da det karakteristiske, snoede dragespir faldt til jorden. 

Omgående gik en aktion i gang, der skulle sikre så mange af kunstværkerne i bygningen - herunder P.S. Krøyers to en halv gange fire meter store maleri fra 1895 ’Fra Københavns Børs’, der illustrerer magteliten i datidens Danmark. 

Andre kunstskatte blev ligeledes reddet ud af den brændende bygning, men det er for tidligt at skabe et overblik over, hvor mange kunstværker, der er reddet og hvor mange, der er gået tabt. 

Nu forestår et stort arbejde med at genhuse blandt andet det store Krøyer-maleri og de øvrige værker; men mon ikke, at f.eks. Statens Museum for Kunst kunne være et tema med henblik på at opbevare og udstille det store kunstværk? 

Værkstedet d. 15. april 2024

 

Ingen vandaler hos Galleri Valdal

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Grete Balle – Malerier m.m.’ vidner om en billedkunstner, der til stadighed rummer en stor vitalitet i værkerne (foto: Lars Pryds)

Jeg kan ikke en gang bruge undskyldningen ”tastefejl”, da jeg ved en fejl kom til at kalde Galleri Valdal for ”Vandal” her på min hjemmeside i forbindelse med Grete Balles udstilling i galleriet. Der er således forholdsvis stor afstand mellem ’L’ og ’N’ på computerens tastatur. 

I mellemtiden er udstillingen imidlertid åbnet med en særdeles velbesøgt fernisering. 

Grete Balle er enke efter maleren Mogens Balle (1921-1988) og hun deltog for få år siden i en udstilling på Museum Jorn i Silkeborg omhandlende de kvindelige kunstnere i periferien af kunstnersammenslutningen Cobra. 

Her stod hun blandt andet for en veloplagt åbningstale, og hun er stadig aktiv som billedkunstner, hvilket naturligvis bør bifaldes i kraft af, at hun fylder 98 år mens udstillingen hos Galleri Valdal, finder sted. 

Udstillingen kan ses frem til d. 11. maj. 

En ukendt kvinde ved stranden

 

’Kvinde, der tørrer sig’. Olie og spraymaling på lærred. 33 x 46 cm.

Jeg har valgt ikke at give værket herover titel i relation til en identitet, som jeg mener at huske, at en anden strandgæst har begavet mig med; men der er jo ingen umiddelbar garanti for, at personen, der er afbilledet, besidder netop dét navn. 

Jeg vil derfor ikke, og det er et princip, jeg efterlever generelt, gå ind i spekulationer vedrørende denne persons identitet, hvilket også gælder for andre personer, der finder vej til mine lærreder. 

Jeg hylder her individets ret til at agere inkognito i landskabet.

Farven og fladen i Sejrs version

 

Udstillingen ’I Call This Color’ med værker af Søren Sejr, som jeg tidligere har omtalt kort her på siden, har langt mere end blot de koloristisk betonede aspekter at vise. 

Som abstrakt maler med geometriske og for det meste vinkelrette strukturer på billedplanerne indskriver Sejr sig i en lang række af kunstnere, der netop har skabt værker med disse remedier i værktøjskassen. 

Udstillingen finder sted hos Jacob Bjorn Gallery i Aarhus og jeg har forfattet en lille tekst, og den kan læses i det nye formalt Kunstsyn.WordPress.com HER>

Velkommen til Kunstsyn.WordPress.com

 

Jeg har netop søsat et nyt projekt og det drejer sig om en blog, jeg har udviklet ved hjælp af webværktøjet WordPress. 

Kunstsyn.WordPress.com har til formål at stille kritiske analyser op i forhold til, hvad der generelt sker i kunstverdenen. 

Det fysiske fokus kan i princippet være hvor som helst, men nok især mit eget nærområde, som er Østjylland. Til forskel fra den bloggen her, som jeg har haft kørende siden 2007, er den nye blog udelukkende baseret på tekst, og bloggen, som De læser nu, vil blive opdateret med vanlig nidkærhed. 

Jeg har allerede aktiveret Kunstsyn.WordPress.com, og den kan findes HER>