Selv om Aarhus gennem årene har undergået markante forandringer, finder man dog steder i Smilets By, som står uforandrede, hvilket illustreres af Christian H. Nielsen i fotografiet øverst fra hjørnet af Graven og Mejlgade fra 2025. Fotografiet nederst er samme lokalitet fotograferet i ca. 1907 af en fotograf med det ekstremt lange navn Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud. Billedet er fundet i Aarhus Stadsarkiv
For nyligt kunne jeg her på blog'en fortælle om en bog, jeg netop har modtaget med henblik på en anmeldelse på portalen KULTURINFORMATION.
Nu har jeg færdigskrevet anmeldelsen af Aarhus før & nu’ og afsendt den til redaktionen. Jeg giver lige et pip, når anmeldelsen er publiceret.
Bogen består af før/efter-fotos fra Smilets By og det er forfatteren og fotografen, Christian H. Nielsen, der står bag udgivelsen.
Det har været en stor fornøjelse som ”skabsårhusianer” at studere og beskrive bogen.
Nielsen har tidligere stået bag en tilsvarende bog om København, og anmeldelsen af den kan læses på KULTURINFORMATION HER>


