Hans Engell er fratrådt som chefradaktør på Ekstrabladet. Fyret på gråt papir, oplyser min efternavnesøster Gitte Svanholm i dagens udgave af Politiken. Hun opridser et ganske kompliceret forløb, hvor den nye redaktørs kæreste bl.a. måtte opsige sin stilling på bladet, da man ikke tolererer private forhold på avisen.
Hvorfor Engell er blevet ”sacked” kan der være mange grunde til. Den mest indlysende: Faldende oplagstal. En skæbne Ekstrabladet deler med andre aviser, der vel at mærke koster penge. Nu vil Han Engell skrive på en bog om politik og samtidigt optræde som menig skribent i Ekstrabladet. Engell er født i ’48 og fylder altså 60 til næste år.
Sverige har fået deres helt egen Muhammedkrise. En af landets væsentligste samtidskunstnere Lars Vilks har, som man oplevede det i Danmark for et par år siden, tegnet sin udgave af profeten, hvilket har bragt de islamiske communities i oprør. Således har en muslimsk kvinde i Sverige truet med at hun ville skære halsen over på kunstneren. Pudsigt nok, at muslimer ofte vælger de mest barbariske og bloddryppende metoder, når de likviderer mennesker, der ikke deler deres opfattelse af Islamiske værdier.
Man skal imidlertid være mere end almindeligt paranoid på Profetens vegne for at opleve Vilks’ tegning som ”krænkende”. Egyptens ambassadør i Sverige kræver ikke desto mindre et forbud mod tegninger af Profeten i Sverige. Den visuelle ytringsfrihed er således kommet under pres hos vort nordiske broderfolk – akkurat som den var det herhjemme for ikke så længe siden. I modsætning til den danske statsminister har den svenske dog valgt et dialogmøde med de muslimske ambassadører, hvor han vil påpege, at ”i Sverige lever muslimer og kristne side om side i gesidig respekt”. Et udmærket signal fra Reinfeldt.
Således fører Sverige 1-0. Samtidigt er jeg overbevist om, at Sverige også hiver alle stikkene hjem, når de møder det danske fodboldlandshold på Råsunda Stadion i Stockholm på lørdag. Kampen vises på TV3 – en kanal, som jeg ikke kan se. De gode intentioner vedr. at væsentlige fodboldkampe skal vises på én af de landsdækkende kanaler, holdt ikke længe. Jeg har valgt at spille rollen som ligeglad. Så vigtigt er det jo heller ikke; med mindre en blå-gul drukkenbold fiser ind på banen og nakker dommeren…
Luciano Pavarotti er død. Den på alle måder store italienske tenor satte med sine optrædener nye standarder for, hvilket publikum, der lyttede til opera. At betragte ham som den største gennem tiderne må vel betragtes som lidt af en tilsnigelse; men det er ikke desto mindre hvad kollegaen José Carreras gør. Måske med tiden, man bliver lidt mindre følelsesladet, når man skal udnævne den største? Er der i øvrigt nogen, der kender Guiseppe de Stefano?