For dem, der er vant til gallerier på gadeniveau i den indre by, er Carl Jacobsens Vej 16 i Valby måske en anderledes oplevelse?
Første gang jeg opsøgte adressen Carl Jacobsens Vej i postområde 2500, nærmere bestemt Valby, blev jeg omgående grebet af en stemning, som havde sit udgangspunkt i det fysiske miljø i et stort fabriksområde, der nu er forvandlet til en verden af kreativitet. Her er tegnestuer, ateliéer, glarmester, møbelforretning og – en lille håndfuld gallerier.
Umiddelbart inden for den store gitterport mødte jeg en velkendt figur på min første færd i området. Selveste symbolet på magt og uovervindelighed var blevet placeret uden for LARM Galleri i form af tegneserie- og filmikonet Superman. Helten havde blot haft én af sine mindre heldige dage. Han var tilsyneladende fløjet lodret ned i gårdbelægningen og den vel cirka tre meter høje skulptur antog en karakter af afmagt. ”Even a hero can have a bad day”. Et skilt på galleriets udvendige side kundgjorde at der ikke engang for Superman er garanti for, at alt lykkes.
Til gengæld er det lykkedes at skabe et væsentligt galleri for dansk og international samtidskunst hos LARM, som indvendigt dog ikke støjer helt så meget som navnet lægger op til. Man finder her et segment af primært unge billedkunstnere og den visuelle fortællelyst er stor. Sidst jeg besøgte LARM, præsenterede man et udsnit af finske kunstnere under titlen ’The Finnish Breakfast Show’. Til gengæld var Superman væk.
LARM Galleri befinder sig i gade- eller gårdplan. Dét gør Helene Nyborg Contemporary ikke. For at komme dertil skal man ind gennem en dør og videre op på 2. sal i én af de andre store bygninger med de karakteristiske, store, sprodsede vinduer. Hos Helene Nyborg strømmer sollyset ind og giver en ekstra dimension til en totalinstallation, der tager direkte afsæt i galleriets rumlige karakter.
Det er Tommy Støckel (født 1972), der er ophavsmanden til måske én af de mest spektakulære separatudstillinger i hovedstadsområdet på det tidspunkt, jeg besøgte Valby. Udstillingens tvetydige titel var ’Simulation & Decoration’ og den præsenterede mennesket i små kasser. Hver rolle, sin lille boks – akkurat som man oplever det ude i virkeligheden. Og sandsynligvis også i Berlin, hvor Støckel til dagligt bor og arbejder.
På etagen over Helene Nyborg Contemporary finder man Peter Lav Photo Gallery, hvor man viste fotos af Louise Holmgren. Var der lyst hos Helene Nyborg, var mørket til gengæld en del af udstillingskonceptet ’Gør det nu. Det er over midnat’ hos Lav. Billederne fremstår belyst bagfra og derfor er mørket en nødvendighed. Holmgren skaber fortællinger og stemninger i sine fotografiske værker, som kan give beskueren associative forestillinger om hændelser og livsforløb, der rækker imod det dystre og det intime.
Tilbage i sollyset orienterer jeg mig længere ind i gården, hvor jeg finder CopenhART Gallery. Faktisk var CopenhART min hoveddestination, da jeg her havde stillet mig til rådighed til en såkaldt artist talk i forbindelse med min egen udstilling på stedet. Dén vil jeg i al beskedenhed undlade at gøre væsentlige betragtninger omkring; men blot konstatere at CopenhART er et galleri, der i modsætning til de øvrige udstillingssteder på adressen Carl Jacobsens Vej 16, viser et bredt udsnit af traditionelt arbejdende kunstnere. Det er således ikke her, man finder f.eks. videoinstallationer.
Det er galleriets indehaver Allan Knoblauch, der sætter dagsordenen på CopenhART og han prioriterer kunst, som ”rammer ham i maven” og som han kan identificere sig med. Knoblauch har været kunstsamler hele sit liv og han udstiller og køber ind med hjertet og fornemmelsen.
Inden den omtalte atist talk når jeg lige at aflægge Mogadishni CPH et besøg. Galleriet har for forholdsvist kort tid siden åbnet en afdeling i Århus, hvor man separat for nyligt præsenterede den amerikanske maler Aaron Johnson. Da jeg besøgte Mogadishni i Valby delte Johnson væggene med den danske billedkunstner Rasmus Bjørn, som har været kendt som installationskunstner. På den aktuelle udstilling udstillede han malerier. Johnson og Bjørn er begge født midt i 70’erne og tilhører således samme generation af centrale, unge samtidskunstnere.
Mogadishni er som CopenhART et galleri af væsentligt omfang. Rummene begge steder bærer præg af, at man har indrettet sig i et nedlagt industriområde. Det er som, at energien fra tidligere tider har forplantet sig i rummene. Heldigvis er det på en måde, som giver de besøgende en god og inspirerende oplevelse.
Jeg fik afsluttet min rundtur i gallerierne på Carl Jacobsens Vej i god tid inden den lovede artist talk. Ved lukketid havde tusmørket sænket sig over Valby. Galleristen og jeg kunne gå ud og spise italiensk.