Når ens syn svækkes, kan man nogle gange se lidt for kort tid på en køreplan. Således kom jeg en time for tidligt til Valby Station. Jeg synes jeg har tilbragt rigeligt tid på netop dén lokalitet; men heldigvis var vejret godt, så ventetiden føltes ikke så belastende.
I en sådan situation er det meget fristende at prøve at finde poesien i selv det allermest grå og triste. Et støjende tog dukker op, stopper i et minut og kører videre. Et øjebliksbillede fastfryses af den utålmodigt ventende. Hvis ikke jeg var kommet en time for tidligt, ville netop dette billede aldrig været blevet taget.
Og hvad så...? kunne man med en vis logik spørge! Men nu er det der.....