onsdag den 17. juni 2009

Galleri Silkeborg hedder fortsat... Galleri Silkeborg


Hvis galleriindehaver Svend Povlsen skulle få lyst til at åbne en flaske champagne, så er det ikke så underligt, da Retten i Viborg netop har afgjort, at Galleri Silkeborg fortsat kan beholde sit navn.

Galerie Moderne havde ellers krævet, at Povlsen fandt et andet navn til sit galleri; men her havde folkene bag galleriet omme på Skoletorvet overvurderet de juriske aspekter, som har dannet grundlag for navnestriden.

I kendelsen hedder det blandt andet: ”Da det ikke kan anses for usædvanligt, at en erhversdrivende i sit forretningskendetegn anvender hverken en betegnelse, som beskriver virksomhedens art eller et bynavn, som angiver, hvor virksomheden hører hjemme, finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at rekvisitus anvender navnet ’Galleri Silkeborg’ med illoyalt formål. Det findes heller ikke godtgjort at navnet ’Galleri Silkeborg’ på utilbørlig måde udnytter eller skader det rennomé, der er knyttet til navnet ’Galerie Moderne Silkeborg’ ”.

Så langt så godt – og tillykke til Svend Povlsen og Galleri Silkeborg herfra.