tirsdag den 29. september 2009

Billy Boy kommer til Strib




Aktuelt ved jeg ikke rigtigt hvem Billy Boy er; men det er i hvert fald en kendsgerning, at Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen kalder deres fælles udstilling på Galleri Nørballe i Strib lige nord for Middelsfart for ’Billy Boy kommer til byen’. Begge kunstnere vil være gode bekendte af denne blogs læsere og begge arbejder ofte med udgangspunkt i storbyen, hvilket kommer til udtryk på forskellig vis.

Hos Eriksen handler det i langt de fleste tilfælde om byens mennesker og Pedersen arbejder langt mere med maleriet som kulturelle dokumentationer over steder, man måske ikke ville lade indgå i æstetiske konteksts. Jonna Pedersen optrådte for nyligt i TV-programmet ’Kunst i Øjet’ og jeg udstillede sammen med hende i forbindelse med ’Etikette’ i Valby tidligere i år.
Udstillingen i Strib åbner den 4. oktober.