onsdag den 3. februar 2010

Bogudsalg


Det var mest som kuriøsitet, at jeg hev LSD – liv, sex & død om konceptkunstneren Marco Evaristti i indkøbsposen hos den lokale Bog og Idé på min bogudsalgstur i dag.

Det var det sidste eksemplar i butikken af bogen, som indeholder et originalt, signeret værk af kunstneren bestående af fedt fra en fedtsugning, sirligt pakket i en rund, gennemsigtig emballage og monteret på papir i en passpartout. Bagsiden består af vand og fragmenter fra den nok så berømte guldfiskeblendning. Bogen var ved købet indpakket i to metalplader, som blev holdt sammen af fire bolte med vingeskruer. Noget af et udstyrsstykke til kr. 99,-.