Jeg havde den store fornøjelse at spise frokost med en repræsentant for den yngre generation af kunstnerstanden for nyligt. På et tidspunkt forklarede jeg hende, at jeg ”faktisk ikke laver dårlige værker”, hvilket fornøjede den unge kunstner meget.Umiddelbart kunne jeg god se, at udmeldingen kan forekomme en anelse højrøvet – og højrøvethed har jeg det ikke specielt godt med; men heldigvis blev udtalelsen modtaget med samme humør, som det var videregivet.
For at legitimere min replik tillagde jeg den betydningen ”alderens arrogance”, hvilket i modtagerens optik tilsyneladende gav mening.
Nu ved jeg jo bedre end nogen, at på trods af, at jeg er forholdsvist godt tilfreds med de ting, jeg arbejder på for tiden, er der absolut ingen garanti for, at det vil fungere således i al fremtid. Der er alle mulige årsager til at forholde sig kritisk til statements, der er fremsat i selvtilfredshedens grelle lys.