torsdag den 12. maj 2011

Legatregn




Det er svært at bevare pessimismen, når uddelingen af legater rammer ens bekendte. Således har maleren Jonna Pedersen, som jeg besidder det indiskutable privileium at have udstillet sammen med, netop modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond på kr. 100.000,-.

Samtidigt bliver det såkaldte Silkeborg Kunstnerlegat tildelt Søren Behncke (også kendt som ”Papfar”). Det består af kr. 50.000,-, som bl.a. går til fremstilling af et kunstværk. Silkeborg Kunstnerlegat er blevet uddelt siden 1977.