mandag den 16. maj 2011

Værkstedet som filmstudie





Som jeg tidligere har omtalt, er en lille gruppe studerende fra Medieskolen i Viborg i gang med at optage en film om mig og mit kunstneriske arbejde på værkstedet. Derfor er samme værksted fyldt med kameraer, ledninger, lysudstyr samt et kvart ton andet teknisk grej, der skal sikre en optimal kvalitet. Denne er nødvendig, da de unge producenter skal stå til ansvar over for deres uddannelsesinstitution i relation til produktet, som jeg glæder mig til at se i færdigredigeret form. Der vil naturlivis blive linket til filmen, når den er færdig og at finde på internettet.

Jeg prøver at agere så ”normalt” som muligt med mikrofoner påhæftet og kameraobjektiver i nakken. Det er en både spændende og lærerig proces.