Fredag den 16. september bliver der i forbindelse med Art Copenhagen i Forum i København afholdt et debatarrangement, som jeg paradoksalt er afskåret fra at deltage i, da jeg har undervisning på Den Kreative Skole. Det handler om en tendens, som Mathhias Hvass Borello på kunstportalen kunsten.nu beskriver som ”muligvis kommer til at præge fremtidens billedkunstverden i temmelig negativ grad”. Udgangspunktet er, at billedkunst er blevet nedprioriteret i Folkeskolen på bekostning af mere rationelt orienterede fag, og det kan man som bekendt mene både det ene og det andet om.Nogle af referencerne i relation til Borellos tekst er hentet i Billedkunstneres Forbunds programskrift ’Kunstpolitik til tiden’ fra 2010. Forbundets konklusion siger blandt andet at ”det politiske signal er, at billedkunsten er et småbørnsfag. Og tilbage står, at den mulighed for fordybelse og eksperimenter, som ligger i den kunstneriske praksis, stort set er fjernet fra uddannelsessystemet i dag, hvor alt skal kunne måles i forhold til internationale standarder, karaktergivning og fastlåste fagligheder”.
Der blev i foråret foretaget en analyse, der beskrev de 13-23 åriges forhold til museerne i kolde tal. Undersøgelsen viste at 15 % kommer på museerne af egen lyst – og den sidste lille detalje er ret vigtig, synes jeg. Jeg finder faktisk procentsatsen ret høj, og er derfor ikke i nær så høj grad bekymret om de unge menneskers tilgang og interesse for de billedkunstneriske medier.
Jeg havde gerne deltaget i debatten i København, men som nævnt er jeg optaget af at undervise netop det nævnte segment af kunstnere in spe.
Hovedpersonen på Ejnar Nielsens maleri 'Og i hans øjne så jeg døden’ ser helt fornærmet ud over at blive foreviget digitalt af de unge mennesker på billedet øverst. Det må siges, at maleriet er fra flere generationer før den digitale tidsalder. Det er malet i 1897. (pressefoto: SMK)