”Skønt Cobra er en skamredet helhest i mange museale sammenhænge – og det modsatte herhjemme er tilfældet med Klee – er det ikke alene lykkedes Louisiana at finde et nyt og interessant aspekt. Det er også lykkedes at at skabe en vital udstillingsarkitektur, der uden overdreven iscenesættelse tager gæsten gennem en række gode billeder i interessante sammenstillinger”
For nyligt åbnede kunstmuseet Louisiana i Humlebæk en udstilling, der belyser det kunstneriske familieskab mellem Paul Klee og Cobra-gruppen. Citatet herover stammer fra Torben Weirups anmeldelse i Berlingske, hvor han under overskriften ”Louisiana hugger seks stjerner til Klee og Cobra” giver en glimrende indsigt i en udstilling, der får den sjældne topkarakter.
Det er bestemt en udstilling, man bør se – og muligheden er til stede indtil den 8. januar 2012.
Billede: Paul Klee: ’Ein kind träumt sich’, 1939, Zentrum Paul Klee, Bern (pressefoto: Louisiana)