I sommeren 2011 havde vi på Den Kreative Skole besøg af en delegation af kinesiske kunstnere, der under et ophold på KunstCentret Silkeborg Bad arbejdede med landskabet i Danmark og Silkeborg samt området omkring Badet som tema.
De besøgte skolen sammen med bl.a. billedkunstneren Lars Ravn, som er medlem af kunstnersammenslutningen Corner – og netop medlemmer af Corner har samtidigt været i Kina med henblik på at skildre denne fremmedartede verden. Det er der nu på KunstCentret kommet en overordentligt seværdig udstilling ud af med titlen ’Seeing Landscape’. Udstillingen åbnede d. 14. januar.
Billedet herover er malet af kinesiske Song Yongping, og det udgør et eksempel på et værk, som IKKE er et landskab på ’Seeing Landscape’. Det fremgår ikke af billedets titel ’Portrait’ hvem det er, som kunstneren har skilderet. Af fare for at ramme helt skævt, vil jeg undlade at give et bud; men det kunne godt være en person, der deler fornavn med mig selv?