Jeg har som bekendt selv været ude med nyheden om, at den kinesiske kunstner Ai Weiwei af det internationale kunstmagasin Art Review – på hvis hjemmeside, jeg selv optræder – er blevet udnævnt som den mest indflydelsesrige kunstner i 2011. Hvis man skal måle dette på omtale i diverse medier, er der ikke nogen tvivl om, at det er i overensstemmelse med sandheden. Desværre er der personer i de kulturelle og politiske miljøer, der ser dette som et signal om, at man bør give kunstneren en symbolstatus i forhold til problematiske menneskerettighedsprincipper i Kina.Således bliver Danmarks kulturminister stærkt kritiseret af både den ene og den anden fløj af det politiske system i forhold til, at han har valgt ikke at aflægge Ai Weiwei et besøg under en rejse til Kina. Jeg må sige, at jeg er glad for at jeg ikke er i Uffe Elbæks sko i disse dage. Hvis ikke en kuturminister på en rejse selv kan vurdere, hvem og hvilke organisationer, vedkommende vil opsøge under et besøg i et land med flere indbyggere, end der er i Europa, så er kulturministerposten ikke en misundelsesværdig rolle at blive tildelt. Om det så er den rette person, der har fået embedet, udgør naturligvis en helt anden diskussion.
Ai Weiwei er en kunstner, der har formået at skabe debat i de senere år. Sidst på grund af billedet herover, der angiveligt har forsynet ham med en anklage om pornografi i hjemlandet Kina. Nu er nøgenhed jo efterhånden ikke et emne, der blot er kontroversielt i Kina. I vores civiliserede vestlige kultur har kropsforskrækkelsen vel bedre betingelser end nogensinde?