torsdag den 9. februar 2012

Arkitektonisk Stuegang


”Arkitektonisk Stuegang er en samtidskunstudstilling og udstillingskataloget giver en billedlig dokumentation af de udstillinde kunstneres værker og arbejdsproces. Her skabes og vises kunst uden skelen til faggrænser”

Blandt andet således beskrives Arkitektonisk Stuegang, som er en udstilling, der vises i perioden 11. februar-28. maj på KunstCentret Silkeborg Bad. Det hedder yderligere i kataloget: ”De medvirkende kunstnere er ingen gruppe, men er hver især repræsenteret, fordi de er optaget, hvordan man med og i kunstværket konstruerer kunst og fortælling”.

De syv deltagende kunstnere er: Billedkunstnerne Karen Bennicke og Kaspar Bonnén, glaskunstner Lene Bødker, billedkunstner Ruth Campau, arkitekt Poul Ingemann, væver Gudrun Pagter (som også er idékvinde og udstillingskurator) og billedkunstner Jesper Rasmussen.