En billedkunstners iagttagelser og kommentarer til livet, som det passerer.
mandag den 30. juli 2012
The Refusal of Time
Et af de mere bemærkelsesværdige værker på den netop besøgte dOCUMENTA (13) er videoinstallationen The Refusal of Time af sydafrikanske William Kentridge, som var opbygget i et fjernt hjørne af Kassel Hauptbahnhof, og det er lidt ærgerligt, da det er sandsynligt, at en vis del af publikum vil gå glip af installationen netop på grund af placeringen.
Jeg filmede en del af værket, som jeg har sammenklippet til en lille video. Det vil sige, jeg filmede indtil en af dOCUMENTAs emsige kustoder standsede mig i mit forehavende. Alligevel kom der lidt levende billeder på hukommelseskortet.