Jeg kan godt blive en anelse misundelig på en skribent som Ole Nørlyng, som er kunstanmelder på Weekendavisen, hvorfra overnnævnte citat stammer. Årsagen skal findes i, at når Germanisches Nationalmuseum i Nürnberg viser en stor udstilling af ”der frühe Dürer” har Nørlyng en helt avisside til sin rådighed i bestræbelserne på at give læserne et indblik i kunstneren samt det kolossale forskningsarbejde, der er blevet Dürer til dels.
Når man selv skal sidde og tælle anslag i sine egne beskrivelser, kunne man godt ønske sig en tjans som avisanmelder. I hvert fald i et organ, som er langt mere generøs med pladsen end de medier, jeg normalt gebærder mig i.
Anyway: Albrecht Dürer-udstillingen i Nürnberg får jeg ikke set – desværre. Til gengæld er det vel gået op for de fleste, at jeg har været i Kassel?