”Landspolitisk må han dog regnes for en novice, da han først ved det netop overståede valg er blevet valgt ind i Folketinget. Han er blevet kendt for en såkaldt ”kulturel Marshallplan”, der bl.a. vil reducere antallet af symfoniorkestre, nedlægge FM-båndet, flytte midler fra den klassiske musik over til den rytmiske og reformere dagpengesystemet for kunstnere, så det understøtter freelance-aktiviteter. Det sidste er måske nok så væsentligt for danske billedkunstnere”.
Sådan kunne man her på blog'en kunnet læse om Uffe Elbæk, da han i efteråret sidste år blev udnævnt til kulturminister. Siden er han blevet et af dronningerigets helt store samtaleemner, da Elbæk tilsyneladende har udvist store evener inden for den stærkt udbredte kulturelle disciplin, nepotisme.
Nu har Elbæk valgt at forlade posten som kulturminister – og tilbage står så spørgsmålet, når man har fået svaret på, hvem, der skal efterfølge ham, om, hvorvidt dette har nogen konsekvens for de lokalpolitikere og kulturfolk ude i landet, der bruger vennetjenester og nepotistiske funktioner som en selvfølge i det daglige arbejde?
Jeg tror, at Uffe Elbæks manglende erfaring som politiker på landsplan har været en væsentlig årsag til, at det er gået ham, som det er. Der vil altid være langt mere fokus på en minister og hans/hendes handlinger, end på f.eks. en kommunalpolitiker.