”De mange billeder, møbler og ting og sager præsenteres i tableauagtige opstillinger på podier eller i særligt opstillede kuber, man kan gå ind i, og med flittig brug af stærke vægfarver, blå, lilla, sølv og guld. Det kunne for min skyld godt have været meget vildere og endnu mere totaliscenesat, men det giver i al fald et frisk, legende og inviterende indtryk, som man skylder den slags farvestrålende materiale”
Citatet udgør blot et kort uddrag af Mette Sandbyes anmeldelse i Weekendavisen af Louisianas aktuelle udstilling ’Pop Art Design’, som jeg tidligere har foromtalt på siden her. Udstillingen kan ses på museet i Humlebæk frem til d. 9. juni.