Det er ikke for meget at påstå, at der har været megen blæst om Kunsthal Aarhus (tidligere Århus Kunstbygning) med en bestyrelse, der er fratrådt efter fyringen af de kunstneriske ledere på institutionen.
Nu er der imidlertid, iflg. Jyllandsposten, blevet udpeget en ny besttyrelse bestående af billedkunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, forfatteren Klaus Marthinus Christensen, rektor ved Aarhus Kunstakademi Esben Kullberg, billedkunstner Birgitte Munk, lektor ved Det Jyske kunstakademi (og tidligere formand for Billedkunstnernes Forbund) Nanna Gro Henningsen, lektor ved afd. for kunsthistorie v. Aarhus Universitet Camilla Skovbjerg Paldam og medstifter af Innovasion Lab i Aarhus Preben Mejer.
Det ligner et stærkt hold; og nu er det spændende at se, hvad der sker i kunsthallen.
fredag den 29. marts 2013
Maletid
Endelig – i påskedagene fik jeg taget hul på maleriet efter en længere pause – og det er godt at være i gang med pensler, farver og de lærreder, som jeg har slået op på blindrammer for efterhånden længe siden.
Foreløbig lyder produktionen på fire styk á 73 x 100 cm. Man bør begynde i det små.
Foreløbig lyder produktionen på fire styk á 73 x 100 cm. Man bør begynde i det små.
Kunstnerens generøse gestus
”I udgangspunktet opfatter jeg kunstværket som et åben og generøs kommunikativ gestus rettet mod beskueren. Jeg vil gerne nå min beskuer med maleriet. Omvendt er jeg udmærket klar over, at det også forudsætter en vilje til det hos beskueren”
Udtalelsen er fremsat af billedkunstneren Kehnet Nielsen i forbindelsel med et interview med Trine Rytter Andersen på webportalen kunsten.nu.
Nielsen er – som jeg tidligere har nævnt på blog'en her – udstillingsaktuel med Efterlandskaber hos Galerie MøllerWitt i Aarhus, og det er faktisk i forbindelse med denne udstilling, at det nævnte interview er blevet foretaget.
Udtalelsen er fremsat af billedkunstneren Kehnet Nielsen i forbindelsel med et interview med Trine Rytter Andersen på webportalen kunsten.nu.
Nielsen er – som jeg tidligere har nævnt på blog'en her – udstillingsaktuel med Efterlandskaber hos Galerie MøllerWitt i Aarhus, og det er faktisk i forbindelse med denne udstilling, at det nævnte interview er blevet foretaget.
torsdag den 28. marts 2013
Sonja Ferlov Mancoba i Cobra-land
”Især et rum forbeholdt 11 små skulpturer af Sonja Ferlov Mancoba fremstår meget stemningsfuldt, og den lidt dunkle belysning uderstreger fint bronzens vibrerende overflade og giver fornemmelse af Mancobas fokus på det processuelle i arbejdet med gipsen – forarbejdet til bronzeafstøbningen”
Jeg er glad for at Thilde Nyborg i sin anmeldelse af udstillingnen ’Cobra – mit liv’ på Museum Jorn i Silkeborg netop fremhæver repræsentationen og iscenesættelsen af Sonja Ferlov Mancobas skulpturer, der for mig står som et af udstillingens lavmælte højdepunkter.
Udstillingen viser værker fra Jens Olesens omfattende samling af Cobra-kunst.
Billedet herover stammer fra den store Sonja Ferlov-udstilling på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning sidste år.
Jeg er glad for at Thilde Nyborg i sin anmeldelse af udstillingnen ’Cobra – mit liv’ på Museum Jorn i Silkeborg netop fremhæver repræsentationen og iscenesættelsen af Sonja Ferlov Mancobas skulpturer, der for mig står som et af udstillingens lavmælte højdepunkter.
Udstillingen viser værker fra Jens Olesens omfattende samling af Cobra-kunst.
Billedet herover stammer fra den store Sonja Ferlov-udstilling på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning sidste år.
mandag den 25. marts 2013
Maleri på samlebånd
”Det kan være, at Ilva vil sætte en efterårskampagne i gang og vil køre i brunt og blåt. Så beder vi kunstnerne om at lave noget, der passer til det, fordi vi ved, der bliver efterspørgsel på det”
Udtalelsen er fremsat af den såkaldte udviklingschef i Malerifabrikken i Vejle, som er en virksomhed, der producerer malerier til møbelkæder og små forretninger specielt indrettet til netop denne form for kunst. For eksempel er der placeret en sådan butik i Bruuns Galleri i Aarhus.
Det er Anne Bech-Danielsen fra dagbladet Politiken, der har været på besøg i den innovative virksomhed i et industrikvarter i Vejles udkant.
Kunstnerne optræder ikke under deres egen identitet – og det forstår man muligvis godt, når man ser, hvad der produceres på fabrikken.
Udtalelsen er fremsat af den såkaldte udviklingschef i Malerifabrikken i Vejle, som er en virksomhed, der producerer malerier til møbelkæder og små forretninger specielt indrettet til netop denne form for kunst. For eksempel er der placeret en sådan butik i Bruuns Galleri i Aarhus.
Det er Anne Bech-Danielsen fra dagbladet Politiken, der har været på besøg i den innovative virksomhed i et industrikvarter i Vejles udkant.
Kunstnerne optræder ikke under deres egen identitet – og det forstår man muligvis godt, når man ser, hvad der produceres på fabrikken.
søndag den 24. marts 2013
Efterlandskaber
Jeg har tidligere omtalt Kehnet Nielsens separatudstilling Efterlandskaber hos Galerie MøllerWitt i Aarhus på blog'en her. Nu er udstillingen åbnet.
Der var fernisering fredag d. 22. marts, og når og hvis man alligevel er i Aarhus, er det passende, at man lige aflægger udstillingen et besøg og ved selvsyn får konstateret, hvor Nielsen er på vej hen i sine nyeste værker.
Jeg siger ikke for meget, hvis jeg antyder, at naturen har fået en større rolle at spille i kunstnerens motivverden.
Der var fernisering fredag d. 22. marts, og når og hvis man alligevel er i Aarhus, er det passende, at man lige aflægger udstillingen et besøg og ved selvsyn får konstateret, hvor Nielsen er på vej hen i sine nyeste værker.
Jeg siger ikke for meget, hvis jeg antyder, at naturen har fået en større rolle at spille i kunstnerens motivverden.
Anbefalelsesværdig KP og Spring
Det er muligt, at der er krise på flere niveauer i Kunsthal Aarhus; men det mærker man ikke meget til i forbindelse med Kunstnernes Påskeudstilling og Spring.
De to udstillinger – KP som debutanternes rum og Spring som nogle af sidste års væsentlige KP-detageres univers – fungerer forbilledligt i den fine kunstbygning på J.M. Mørks Gade i Aarhus’ centrum.
onsdag den 20. marts 2013
Ny avis
Der er jo som bekendt snart påske, og dét præger i nogen grad det nye nummer af Kunstavisen, som jeg lige har modtaget.
Mit eget bidrag denne gang er bl.a. en leder, hvor jeg kommenterer den ejendommelige situation i forbindelse med Kunsthal Aarhus (tidligere Århus Kunstbygning), der netop har fyret den kunstneriske ledelse, hvilket har afstedkommet, at kunsthallen i dag står uden ledelse eller bestyrelse. I sandhed et mærkværdigt scenarium, der er opstået omkring det ellers fine udstillingssted i hjertet af Aarhus.
Jeg bidrager også med en anmeldelse af Den Hvide Udstilling på Horsens Kunstmuseum samt mit interview med Bjørn Nørgaard. Det sidste er dog kun forankret i skulpturen ’Riv dette tempel ned’, som blev afsløret for nyligt i Ikast.
Foruden mine indslag kan man finde bidrag af Lars Pryds, der har været en tur på Louisiana og se udstillingen ’Pop Art Design’. Der er blandt meget andet også indslag fra Charlottenborgs Forårsudstilling, Fyns Kunstmuseum, Arken, Museet for Samtidskunst og Museum Jorn.
Naturligvis har Kunstavisens flittige skribenter også fundet mere kuriøse udstillinger i udkantsdanmark, og disse ville sikkert ikke blive beskrevet, hvis ikke netop Kunstavisen gjorde det. Det kan man mene om, hvad man vil; men det styrker under alle omstændigheder alsidigheden.
Mit eget bidrag denne gang er bl.a. en leder, hvor jeg kommenterer den ejendommelige situation i forbindelse med Kunsthal Aarhus (tidligere Århus Kunstbygning), der netop har fyret den kunstneriske ledelse, hvilket har afstedkommet, at kunsthallen i dag står uden ledelse eller bestyrelse. I sandhed et mærkværdigt scenarium, der er opstået omkring det ellers fine udstillingssted i hjertet af Aarhus.
Jeg bidrager også med en anmeldelse af Den Hvide Udstilling på Horsens Kunstmuseum samt mit interview med Bjørn Nørgaard. Det sidste er dog kun forankret i skulpturen ’Riv dette tempel ned’, som blev afsløret for nyligt i Ikast.
Foruden mine indslag kan man finde bidrag af Lars Pryds, der har været en tur på Louisiana og se udstillingen ’Pop Art Design’. Der er blandt meget andet også indslag fra Charlottenborgs Forårsudstilling, Fyns Kunstmuseum, Arken, Museet for Samtidskunst og Museum Jorn.
Naturligvis har Kunstavisens flittige skribenter også fundet mere kuriøse udstillinger i udkantsdanmark, og disse ville sikkert ikke blive beskrevet, hvis ikke netop Kunstavisen gjorde det. Det kan man mene om, hvad man vil; men det styrker under alle omstændigheder alsidigheden.
mandag den 18. marts 2013
1,6 milliard til nyt Munch-museum i Oslo
Den norske regering har netop ifølge ArtDaily vedtaget, at man fra offentligt hold vil være behjælpelig med at financere et nyt museum til Edvard Munchs værker.
Der har i de senere år været planer frem og tilbage omkring et Munch-museum, der skulle erstatte det nuværende. Tilbage i 2008 strandede planerne på økonomi og arkitektur; men nu skulle det være ganske vist, at et nyt museum til den verdensbrømte nordmand skulle være klar til gennemførelse.
Budgettet ligger på en pæn sum omkring 1,6 milliard danske kroner. Sådanne tal har som bekendt en tendens til at ”skride”. Nu fordrer det norske kulturministerium blot at få en formel opfordring fra Oslos byråd; men mon ikke dét er en formssag?
Der har i de senere år været planer frem og tilbage omkring et Munch-museum, der skulle erstatte det nuværende. Tilbage i 2008 strandede planerne på økonomi og arkitektur; men nu skulle det være ganske vist, at et nyt museum til den verdensbrømte nordmand skulle være klar til gennemførelse.
Budgettet ligger på en pæn sum omkring 1,6 milliard danske kroner. Sådanne tal har som bekendt en tendens til at ”skride”. Nu fordrer det norske kulturministerium blot at få en formel opfordring fra Oslos byråd; men mon ikke dét er en formssag?
lørdag den 16. marts 2013
Nielsen hos Møller Witt
I 2011 oplevede jeg en af de bedre udstillinger på et museum med en dansk kunstner i hovedrollen.
Det drejer sig om en stor udstilling på Kunstmuseet i Tønder, hvor maleren og grafikeren Kehnet Nielsen viste et retrospektivt udvalg af – især – malerier.
Nielsen er kendt for en meget stoflig og pastos malemåde, som ganske vist ikke er specielt trendy; men ikke desto mindre ganske effetktfuld.
Fra et abstrakt udgangspunkt synes det som om, Kehnet Nielsen har opdaget figuren og gjort den til hovedrolleindehaver i sine nyeste værker.
Om denne teori holder stik, kan man få konstateret, når Galerie Møller Witt i Aarhus fredag d. 22. marts åbner en ny separatudstilling med Nielsen. Jeg vil i hvert fald satse på at være til stede ved ferniseringen.
Klein-blå
”Logisk set er blå ikke en mere åndelig farve end hvid, purpur eller vinrød, men Klein gjorde sit valg af farve indiskutabelt og uundgåeligt ved i sin praksis at udelukke alle andre muligheder. Det var monokromien som monomani”
Af citater fra anmeldelser fra udstillingen Klein / Byars / Kapoor på kunstmuseet ARoS er vi nået til Peter Michael Hornongs i Politiken.
Han giver udstillingen, som han i øvrigt beskriver: ”Det er en til tider ganske effektfuld, umiddelbart overskuelig, men også krævende udstilling, fordi den ikke har nogen figurationer og genkendelsesmuligheder”.
Horning giver fem ud af seks hjerter.
Af citater fra anmeldelser fra udstillingen Klein / Byars / Kapoor på kunstmuseet ARoS er vi nået til Peter Michael Hornongs i Politiken.
Han giver udstillingen, som han i øvrigt beskriver: ”Det er en til tider ganske effektfuld, umiddelbart overskuelig, men også krævende udstilling, fordi den ikke har nogen figurationer og genkendelsesmuligheder”.
Horning giver fem ud af seks hjerter.
fredag den 15. marts 2013
larssvanholm.dk 10 år
17. marts 2003 blev domænet larssvanholm.dk registreret hos DK-Hostmaster, og få dage efter blev en endnu mere primitiv, end man oplever det i dag, udgave af dette website sendt ud i cyperspace.
Dette synes jeg dog er værd at markere! Før da, var jeg tilknyttet et af de første præsentationssites på det – dengang – helt nye medie, Internettet. Det hed ArtguideDenmark, og var en portal, hvor man – mod en vis betaling kunne få uploadet sine billedfiler samt et cv.
Der er løbet meget vand igennem Gudenåen siden dengang.
Dette synes jeg dog er værd at markere! Før da, var jeg tilknyttet et af de første præsentationssites på det – dengang – helt nye medie, Internettet. Det hed ArtguideDenmark, og var en portal, hvor man – mod en vis betaling kunne få uploadet sine billedfiler samt et cv.
Der er løbet meget vand igennem Gudenåen siden dengang.
torsdag den 14. marts 2013
Direktørens valg
Når man har deltaget i pressemøderne på ARoS, er man altid blevet mødt af en direktør for museet, der har været voldsomt engageret i de skiftende aktuelle udstillinger.
Jens Erik Sørensen har ofte formidlet sin entusiasme omkring de mangefacetterede udstillinger på en måde, der muligvis har stillet de forskellige kuratoriske medarbejdere en anelse i skyggen; men det ser man gerne gennem fingre med, da der ingen tvivl er om, at han faktisk i kraft af sin ildhu har været i stand til at skaffe store navne til Aarhus.
Når sådan en person som et statement over et langt virke på et kunstmuseum får lov til at gå magasinerne igennem med henblik på at skabe ’Director’s Choise’ som en naturlig afslutning på sin direktørkarriere, er det næsten indlysende at samme begejstring er svær at tøjle; og netop derfor stikker netop denne udstilling – med undertitlen 7-9-13 – ud i mange forskellige retninger.
Nogle vil måske anfægte manglen på ”rød tråd”; men lad det ligge! Der er under alle omstændigheder meget at se på – og det vil være synd at sige, at JES i alle tilfælde har taget populistiske valg.
Dokumentar fra værkstedet
Jeg tror mange – i hvert fald indtil det bliver en vane, og selvforståelsen styrkes – oplever at se sig selv på film, video eller sågar på TV som et ret grænseoverskridende fænomen.
Det er på sin vis helt naturligt, da man ikke er vant til at se, og i særdeleshed høre, sig selv udefra. Personligt tror jeg aldrig, jeg vænner mig til det; men jeg er på den anden side set så nysgerrig efter at finde ud af, hvordan jeg optræder, at jeg ser resultaterne af diverse dokumentaristers skildringer af mig.
Sidst det skete, var da SRTV's Sergej Schade var på besøg på værkstedet. Det varer en halv time, hvilket måske kan forekomme som lang tid at høre på mine værksetedsteorier?
Men det kan man selv bedømme, da resultatet nu kan ses HER>
Det er på sin vis helt naturligt, da man ikke er vant til at se, og i særdeleshed høre, sig selv udefra. Personligt tror jeg aldrig, jeg vænner mig til det; men jeg er på den anden side set så nysgerrig efter at finde ud af, hvordan jeg optræder, at jeg ser resultaterne af diverse dokumentaristers skildringer af mig.
Sidst det skete, var da SRTV's Sergej Schade var på besøg på værkstedet. Det varer en halv time, hvilket måske kan forekomme som lang tid at høre på mine værksetedsteorier?
Men det kan man selv bedømme, da resultatet nu kan ses HER>
onsdag den 13. marts 2013
ProKK-bestyrelse på vågeblus
Jeg nævnte tidligere på blog'en her, at foreningen ProKKs bestyrelse ville trække sig tilbage på næste generalforsamling, som finder sted mandag d. 18. marts.
Som en konsekvens af, at en samlet bestyrelse for Kunsthal Aarhus, hvor ProKK har administrativ base, har trukket sig i forbindelse med balladen i kunsthallen, har man fra ProKKs bestyrelse netop meddelt at man fortsætter for lavt blus, da det er vigtigt, at ProKK er repræsenteret i den bestyrelse, som snarest skal oprettes på Kunsthal Aarhus.
Hvad alt dette mere præcist indebærer, har jeg lidt svært ved at gennemskue; og jeg overvejer at deltage i generalforsamlingen.
Jeg bør måske lige forklare at ProKK er en forening, der opstod i 2005 på resterne af Foreningen Kunstnernes Hus i Aarhus. ProKK er en forkortelse for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere.
Som en konsekvens af, at en samlet bestyrelse for Kunsthal Aarhus, hvor ProKK har administrativ base, har trukket sig i forbindelse med balladen i kunsthallen, har man fra ProKKs bestyrelse netop meddelt at man fortsætter for lavt blus, da det er vigtigt, at ProKK er repræsenteret i den bestyrelse, som snarest skal oprettes på Kunsthal Aarhus.
Hvad alt dette mere præcist indebærer, har jeg lidt svært ved at gennemskue; og jeg overvejer at deltage i generalforsamlingen.
Jeg bør måske lige forklare at ProKK er en forening, der opstod i 2005 på resterne af Foreningen Kunstnernes Hus i Aarhus. ProKK er en forkortelse for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere.
7-9-13
Jeg tror ikke museumsdirektør Jens Erik Sørensen behøver banke under bordet, når kunstmuseet ARoS i Aarhus præsenterer udstillingen ’7-9-13 Directors Choise’ om ikke så længe.
Det drejer sig om en udstilling, hvor direktøren, der går af til nytår, har været på jagt efter kunstværker i museets magasiner med henblik på – så at sige – at lave en afskedsudstilling med værker, der måske er en anelse oversete i samlingen; men som alligevel står JES’ hjerte nært. Og det mangles da også bare: han har trods alt været øverste myndighed i institutionen, og dermed ansvarlig for indkøb, i en menneskealder.
Jeg tror vi taler om noget, der ligner et kvart århundrede, og heraf har de sidste ni år været i rollen som direktør for ARoS, som blev indviet i april 2004. Og netop denne begivenhed var faktisk min første seriøse skriveopgave.
Siden har jeg været deltager i mange pressemøder på museet og jeg har også indskrevet mig til dét, der præsenterer JES’ valg af kunstværker til den aktuelle udstilling
Det drejer sig om en udstilling, hvor direktøren, der går af til nytår, har været på jagt efter kunstværker i museets magasiner med henblik på – så at sige – at lave en afskedsudstilling med værker, der måske er en anelse oversete i samlingen; men som alligevel står JES’ hjerte nært. Og det mangles da også bare: han har trods alt været øverste myndighed i institutionen, og dermed ansvarlig for indkøb, i en menneskealder.
Jeg tror vi taler om noget, der ligner et kvart århundrede, og heraf har de sidste ni år været i rollen som direktør for ARoS, som blev indviet i april 2004. Og netop denne begivenhed var faktisk min første seriøse skriveopgave.
Siden har jeg været deltager i mange pressemøder på museet og jeg har også indskrevet mig til dét, der præsenterer JES’ valg af kunstværker til den aktuelle udstilling
mandag den 11. marts 2013
Groth-Jensen i Bredgade
Det er ikke så udsædvanligt at Bredgade Kunsthandel i København åbner en ny udstilling.
I princippet er det heller ikke så underligt, at kunstneren, der udstiller i det traditionsbundne galleri hedder J. P. Groth-Jensen, da netop han har været tilknyttet galleriet i en årrække.
Hvad der er usædvanligt er, at i en tid hvor man helst skal være under 40 år for at være interessant i sådanne fora, viser man i Bredgade et retrospektivt blik på en kunstner, der netop er fyldt 94 år.
Jeg har ofte glædet mig over Groth-Jensens landskaber, når jeg har besøgt Bredgade Kunsthandel både på adressen og på kunstmesserne.
Dagligt hygger jeg mig med to fine grafiske arbejder af kunstneren hjemme i stuen på Lyngsøvej i Silkeborg. Groth-Jensen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1938 og har været medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne siden 1956.
I princippet er det heller ikke så underligt, at kunstneren, der udstiller i det traditionsbundne galleri hedder J. P. Groth-Jensen, da netop han har været tilknyttet galleriet i en årrække.
Hvad der er usædvanligt er, at i en tid hvor man helst skal være under 40 år for at være interessant i sådanne fora, viser man i Bredgade et retrospektivt blik på en kunstner, der netop er fyldt 94 år.
Jeg har ofte glædet mig over Groth-Jensens landskaber, når jeg har besøgt Bredgade Kunsthandel både på adressen og på kunstmesserne.
Dagligt hygger jeg mig med to fine grafiske arbejder af kunstneren hjemme i stuen på Lyngsøvej i Silkeborg. Groth-Jensen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1938 og har været medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne siden 1956.
lørdag den 9. marts 2013
Meditative kvaliteter
”Hvid er James Lee Byars, farve. Denne gang. Som Kapoor har han også svælget i andre farver, men på udstillingen i ARoS er han repræsenteret ved en række serielle, minimalistiske skulpturer, der dog ikke er mere forestillingsløse, end at de for eksempel kan associere til kroppen og til arkitekturfragmentet. Først og fremmest repræsenterer de og deres rum store meditative kvaliteter, og det har Byars i den grad til fælles med Yves Klein”
Dette er et uddrag fra Torben Weirups anmeldelse i Berlingske af udstillingen Klein/Byars/Kapoor på kunstmuseet ARoS i Aarhus. De tre kunstnere – to afdøde og en i høj grad nulevende – har man valgt at iscenesætte i hvert sit rum og med afsæt i hver sin farve: Blå, hvid og rød.
Weirup giver fire ud af seks stjerner til udstillingen, som han beskriver som kvalitativt forankret i den meditative styrke – på trods af affyringen af Anish Kapoors kanon, der med jævne mellemrum brager løs med rød voks som ammunition.
Dette er et uddrag fra Torben Weirups anmeldelse i Berlingske af udstillingen Klein/Byars/Kapoor på kunstmuseet ARoS i Aarhus. De tre kunstnere – to afdøde og en i høj grad nulevende – har man valgt at iscenesætte i hvert sit rum og med afsæt i hver sin farve: Blå, hvid og rød.
Weirup giver fire ud af seks stjerner til udstillingen, som han beskriver som kvalitativt forankret i den meditative styrke – på trods af affyringen af Anish Kapoors kanon, der med jævne mellemrum brager løs med rød voks som ammunition.
Hvid med variationer
Jeg har netop besøgt Horsens Kunstmuseum, hvor man for nyligt åbnede en udstilling, der tager udgangspunkt i farven ”hvid”. Den Hvide Udstilling nuancerer dog det hvide ret kraftigt; men ikke desto mindre giver netop Den Hvide Udstilling en god indikation på, hvad man kan gøre hvis man går op i lysstyrke i forhold til et museums samling.
Det er oplagt, at Horsens Kunstmuseum er i besiddelse af en del værker fra kredsen omkring De Unge Vilde og Værkstedet Værst, som begge er typiske 80’er-fænomener på den danske kunstscene. Og det udtrykker udstillingen også ganske klart.
Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen og Michael Kvium er kunstnere, der fylder godt på udstillingen, som dog har Bjørn Nørgaard som igangsætter rent kronologisk. Han viser sin version af Den Sidste Nadver.
Ellers fungerer udstillingen som et vidnesbyrd om, at hvidt er mange ting og mange nuancer.
Det er oplagt, at Horsens Kunstmuseum er i besiddelse af en del værker fra kredsen omkring De Unge Vilde og Værkstedet Værst, som begge er typiske 80’er-fænomener på den danske kunstscene. Og det udtrykker udstillingen også ganske klart.
Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen og Michael Kvium er kunstnere, der fylder godt på udstillingen, som dog har Bjørn Nørgaard som igangsætter rent kronologisk. Han viser sin version af Den Sidste Nadver.
Ellers fungerer udstillingen som et vidnesbyrd om, at hvidt er mange ting og mange nuancer.
torsdag den 7. marts 2013
Kunsthal i opløsning
Det er muligt at overskriften indikerer, at skribenten – nemlig denne blogs redaktør – kunne opleves som lovlig pessimistisk?
Men nu har jeg som bekendt beskrevet krisen, som foreløbigt har ført til fyring af institutionens kunstfaglige ledere og en samlet bestyrelses tilbagetrækning, i to tempi her på blog'en. Og det drejer sig naturligvis om Kunsthal Aarhus – tidligere Århus Kunstbygning, som, hvis man skal se det fra distancen, er i totalt opløsning.
Således er der ingen ledelse, ingen bestyrelse og personer fra institutionens interne organisation har tillige forladt skuden.
Der er også blevet foretaget tiltag, der via en underskriftindsamling på nettet skulle anbefale en genansættelse af den faglige leder Joasia Krysa. Her har en del allerede bidraget med en underskrift, og det er påfaldende at mange af disse tilsyneladende befinder sig langt fra ”orkanens øje”.
Never mind! Jeg skriver under ingen omstændigheder under på noget, jeg ikke har fået en grundig dokumentation for. Så skulle den ged vist være barberet – sådan lige foreløbigt?
Men nu har jeg som bekendt beskrevet krisen, som foreløbigt har ført til fyring af institutionens kunstfaglige ledere og en samlet bestyrelses tilbagetrækning, i to tempi her på blog'en. Og det drejer sig naturligvis om Kunsthal Aarhus – tidligere Århus Kunstbygning, som, hvis man skal se det fra distancen, er i totalt opløsning.
Således er der ingen ledelse, ingen bestyrelse og personer fra institutionens interne organisation har tillige forladt skuden.
Der er også blevet foretaget tiltag, der via en underskriftindsamling på nettet skulle anbefale en genansættelse af den faglige leder Joasia Krysa. Her har en del allerede bidraget med en underskrift, og det er påfaldende at mange af disse tilsyneladende befinder sig langt fra ”orkanens øje”.
Never mind! Jeg skriver under ingen omstændigheder under på noget, jeg ikke har fået en grundig dokumentation for. Så skulle den ged vist være barberet – sådan lige foreløbigt?
tirsdag den 5. marts 2013
Museumsdebat for fuld skrue
”Jeg er glad for at komme her på museet både sommer og vinter. Det er et rart og dejligt museum, som i øvrigt heller ikke er så gammelt. Beliggenheden er bedre end på Søtorvet, og desuden bliver det både dyrt at bygge og dyrt at vedligeholde et nyt museum i drift. Jeg synes det er en dum idé at bygge et nyt kunstmuseum”
Sådan udtaler en museumsgæst, Karen Borberg, på Museum Jorn ifølge Midtjyllands Avis vedrørende planerne om at bygge et nyt Museum Jorn centralt på Søtorvet i Silkeborg.
Til næste år fejrer man på museet i Silkeborg og på Statens Museum for Kunst 100-året for Asger Jorns fødsel. Spørgsmålet er herefter, om ikke dette giver så megen ”hype” omkring Jorn, at der efterfølgende opstår en form for ”Jorn-træthed” blandt det kunstinteresserede publikum?
Der er forskellige meninger om det hensigtsmæssige i at bygge et stort, nyt museum i Silkeborg – og jeg skal ikke gøre mig til talsmand hverken for eller imod, men hvis man tager udgangspunkt i Jorns egen person og hans holdning til det eksisterende museums binding til hans navn, er der i hvert fald ikke grund til at formode, at han ville bifalde Silkeborgs planer om at brande sig som ”City of Jorn”.
Om netop dette udtaler fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen – også til Midtjyllands Avis – ”Jeg synes Asger Jorn er et meget stærkt brand – for kunstinteresserede. Der er en vis aura og et pust af højtuddannede over ham, men det har ikke meget med bilbyen Silkeborg at gøre. Derfor skal det ikke være Asger Jorn, der bærer Silkeborg, for det kan han ikke”.
Når man selv er bosiddende i Silkeborg, oplever man, at der skal tales meget om emnerne, inden de føres ud i livet. Jeg kan blot referere til mortorvejen og stadion. Så jeg når sikkert at blive olding og måske dø, inden et nyt museum effektiviseres?
I øvrigt forefindes der glimrende udvidelsesmuligheder ved det eksisterende museum på grunden ned mod Indelukket; men det er en helt anden sag!
Illustrationen til denne blog er en gengivelse af Asger Jorns maleri 'Le vent nous emporte' (Vinden fører os bort) fra 1970. Olie på lærred (pressefoto: Museum Jorn Silkeborg)
Sådan udtaler en museumsgæst, Karen Borberg, på Museum Jorn ifølge Midtjyllands Avis vedrørende planerne om at bygge et nyt Museum Jorn centralt på Søtorvet i Silkeborg.
Til næste år fejrer man på museet i Silkeborg og på Statens Museum for Kunst 100-året for Asger Jorns fødsel. Spørgsmålet er herefter, om ikke dette giver så megen ”hype” omkring Jorn, at der efterfølgende opstår en form for ”Jorn-træthed” blandt det kunstinteresserede publikum?
Der er forskellige meninger om det hensigtsmæssige i at bygge et stort, nyt museum i Silkeborg – og jeg skal ikke gøre mig til talsmand hverken for eller imod, men hvis man tager udgangspunkt i Jorns egen person og hans holdning til det eksisterende museums binding til hans navn, er der i hvert fald ikke grund til at formode, at han ville bifalde Silkeborgs planer om at brande sig som ”City of Jorn”.
Om netop dette udtaler fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen – også til Midtjyllands Avis – ”Jeg synes Asger Jorn er et meget stærkt brand – for kunstinteresserede. Der er en vis aura og et pust af højtuddannede over ham, men det har ikke meget med bilbyen Silkeborg at gøre. Derfor skal det ikke være Asger Jorn, der bærer Silkeborg, for det kan han ikke”.
Når man selv er bosiddende i Silkeborg, oplever man, at der skal tales meget om emnerne, inden de føres ud i livet. Jeg kan blot referere til mortorvejen og stadion. Så jeg når sikkert at blive olding og måske dø, inden et nyt museum effektiviseres?
I øvrigt forefindes der glimrende udvidelsesmuligheder ved det eksisterende museum på grunden ned mod Indelukket; men det er en helt anden sag!
Illustrationen til denne blog er en gengivelse af Asger Jorns maleri 'Le vent nous emporte' (Vinden fører os bort) fra 1970. Olie på lærred (pressefoto: Museum Jorn Silkeborg)
mandag den 4. marts 2013
Interne magtkampe skyld i fyring
En sag kan – og bør – altid ses fra to sider. Jeg kunne forleden dag skrive på blog'en her, at bestyrelsen for Kunsthal Aarhus – tidligere Århus Kunstbygning – havde valgt at afskedige udstillingsbygningens forholdsvist nye kunstneriske ledere Joasia Krysa (billedet) og Vicente Matallana af primært økonomiske årsager.
Det var i hvert fald, hvad man havde meldt ud i offentligheden via bestyrelsens formand Bodil Bach.
Nu har tre hidtidige bestyrelsesmedlemmer – billedkunstneren Hanne Nielsen, billedkunstneren Ole Lindquist og professor Jacob Wamberg – valgt at forlade bestyrelsen i protest over den proces, der er gået forud for fyringen af den kunstfaglige ledelse, som de finder er forankret i en strid mellem tidligere bestyrelsesformand og administrative koordinator Jo Dam Kjærgaard og Joasia Krysa.
De tre – nu tidligere – bestyrelsesmedlemmer udtaler følgende i en fælles pressemeddelelse: ”afskedigelsen bygger på en slet begrundet mistillid, og at den er ødelæggende for den hårdt vundne succes, Kunsthal Aarhus var godt på vej imod. De ansvarlige har ladet en smålig magtkamp overskygge bestyrelsens hovedopgave: at sikre Kunsthal Aarhus’ høje kunstfaglige niveau. En sådan mangel på professionel dømmekraft er ikke forsvarlig, og derfor har vi valgt at forlade bestyrelsen”.
Det var i hvert fald, hvad man havde meldt ud i offentligheden via bestyrelsens formand Bodil Bach.
Nu har tre hidtidige bestyrelsesmedlemmer – billedkunstneren Hanne Nielsen, billedkunstneren Ole Lindquist og professor Jacob Wamberg – valgt at forlade bestyrelsen i protest over den proces, der er gået forud for fyringen af den kunstfaglige ledelse, som de finder er forankret i en strid mellem tidligere bestyrelsesformand og administrative koordinator Jo Dam Kjærgaard og Joasia Krysa.
De tre – nu tidligere – bestyrelsesmedlemmer udtaler følgende i en fælles pressemeddelelse: ”afskedigelsen bygger på en slet begrundet mistillid, og at den er ødelæggende for den hårdt vundne succes, Kunsthal Aarhus var godt på vej imod. De ansvarlige har ladet en smålig magtkamp overskygge bestyrelsens hovedopgave: at sikre Kunsthal Aarhus’ høje kunstfaglige niveau. En sådan mangel på professionel dømmekraft er ikke forsvarlig, og derfor har vi valgt at forlade bestyrelsen”.
søndag den 3. marts 2013
Kunsthal Aarhus' ledelse fyret og ProKKs eksistens er truet
Det forlyder fra forskellige medier – herunder Berlingske, kunsten.nu og Aarhus Stiftstidende – at de kunstneriske ledere af Kunsthal Aarhus, tidligere Århus Kunstbygning, er blevet fyret. Polske Joasia Krysa og spanske Vicente Massalana fik således mindre end et år på posten, inden bestyrelsen – ifølge en pressemeddelelse – har set sig nødsaget til at præsentere de to for en fyreseddel.
Dette sker i erkendelse af, at de økonomiske midler ikke står mål med kunsthallens ambitiøse udstillingsprogram. Paradoksalt nok fik Kunsthal Aarhus for kort tid siden tilført to millioner kroner fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg; men dette beløb har ikke været nok til at gennemføre den skitserede plan for kunsthallen, da andre bidragsydere samtidigt har beskåret deres støtte.
Således placerer Kunsthal Aarhus sig i samme segment som Kunsthal Charlottenborg i København, der i de senere år har lagt ryg til en voldsom blæst – forårsaget af svigtende publikumstal, hvilket sandsynligvis også har været et tema i Aarhus, hvor man i den seneste tid har valgt at satse på elitære og svært tilgængelige udstillinger.
Foreningen ProKK har administrativ base i Kunsthal Aarhus – og netop ProKKs bestyrelse har meddelet at den samlet trækker sig tilbage, da det ikke længere er muligt at gennemføre en femårsplan med en kurator involveret.
At en samlet bestyrelse træder tilbage og ikke genopstiller til den kommende generalforsamling er et alvorligt slag for foreningen, som nu må siges at være truet på sin eksistens, med mindre en ny bestyrelse kan vælges. Det ser mere end svært ud for ProKK, må jeg desværre sige.
Jeg sad som repræsentant i ProKKs bestyrelse i tidsrummet 2007-10.
Dette sker i erkendelse af, at de økonomiske midler ikke står mål med kunsthallens ambitiøse udstillingsprogram. Paradoksalt nok fik Kunsthal Aarhus for kort tid siden tilført to millioner kroner fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg; men dette beløb har ikke været nok til at gennemføre den skitserede plan for kunsthallen, da andre bidragsydere samtidigt har beskåret deres støtte.
Således placerer Kunsthal Aarhus sig i samme segment som Kunsthal Charlottenborg i København, der i de senere år har lagt ryg til en voldsom blæst – forårsaget af svigtende publikumstal, hvilket sandsynligvis også har været et tema i Aarhus, hvor man i den seneste tid har valgt at satse på elitære og svært tilgængelige udstillinger.
Foreningen ProKK har administrativ base i Kunsthal Aarhus – og netop ProKKs bestyrelse har meddelet at den samlet trækker sig tilbage, da det ikke længere er muligt at gennemføre en femårsplan med en kurator involveret.
At en samlet bestyrelse træder tilbage og ikke genopstiller til den kommende generalforsamling er et alvorligt slag for foreningen, som nu må siges at være truet på sin eksistens, med mindre en ny bestyrelse kan vælges. Det ser mere end svært ud for ProKK, må jeg desværre sige.
Jeg sad som repræsentant i ProKKs bestyrelse i tidsrummet 2007-10.
lørdag den 2. marts 2013
Cobra-samling på Museum Jorn
Jeg var på marts’ første dag til åbning af en udstilling på Museum Jorn i Silkeborg, som viser et udpluk af kunstsamleren Jens Olesens omfattende samling af Cobra-kunst. Samlingen rummer, hvad der kunne krybe og gå af repræsentanter fra den mytiske kunstnersammenslutning.
Personligt finder jeg en fin præsentation af Sonja Ferlovs skulpturer i en montre i et af siderummene i museets store særudstillingsafsnit stærkt fascinerende.
Desuden er der i forbindelse med ustillingen udgivet et smukt katalog med fine definationer af Cobra fra flere gode skribenter. Heriblandt Per Hovdenakk og Trine Ross.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Museum Jorn har ansat en kommunikationsmedarbejder. Lars Hamann er født i 1974, og er cand. mag. i retorik og dansk.