”Især et rum forbeholdt 11 små skulpturer af Sonja Ferlov Mancoba fremstår meget stemningsfuldt, og den lidt dunkle belysning uderstreger fint bronzens vibrerende overflade og giver fornemmelse af Mancobas fokus på det processuelle i arbejdet med gipsen – forarbejdet til bronzeafstøbningen”
Jeg er glad for at Thilde Nyborg i sin anmeldelse af udstillingnen ’Cobra – mit liv’ på Museum Jorn i Silkeborg netop fremhæver repræsentationen og iscenesættelsen af Sonja Ferlov Mancobas skulpturer, der for mig står som et af udstillingens lavmælte højdepunkter.
Udstillingen viser værker fra Jens Olesens omfattende samling af Cobra-kunst.
Billedet herover stammer fra den store Sonja Ferlov-udstilling på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning sidste år.