Jeg ved ikke, hvad, der var i vejen med det gamle navn, Nordjyllands Kunstmuseum? Måske kunne man have gjort det mere stedspecifikt ved at lade byens navn indgå i museets ditto?
Måske har man en teori om, at udlændinge vil finde det for svært – og hvis man skal bruge popcharmøren Eros Ramazzottis udtale af Aalborg som eksempel, har man muligvis en pointe. Der var en glimrende lyd i Gigantium, da den italienske sanger med sit band besøgte Nordjylland; men – undtagelsesvist – sløsede Eros med udtalen, da han fik Aalborg til at lyde som Hamborg. Eller også vidste han ikke, hvor han var? Anyway: ”dak, Eros!” for en fin koncert.
Jeg havde glædet mig til at se Olafur Eliassons aktuelle udstilling ’Lava Floor’ på Kunsten samt den for nyligt afslørede installation ’Triangular Pavilion’ i museets skulpturpark.
Knapt så store forventninger havde jeg til udstillingen ’Dansk Graffiti 1984-2013’, da jeg finder genren fyldt med slidte visuelle klichér, og jeg har da slet ingen forståelse for, at grafitti skal ind på museumsvægge iscenesat som kunst på lærred. Som historisk beskrivelse af fænomenet fungerer udstillingen dog overraskende fint, på trods af at der befinder sig RET mange tvivlsomme ”kunstværker” på udstillingen.
Et af de mere interessante indslag: En modeljernbane, hvor enhederne er bemalet som toge bliver det i den virkelige jernbaneverden.