Siden han som purung indtog folkemusikscenen i New York, har meningerne været stærkt delte om kunstneren, som man dog ikke kan fratage en kæmpestor betydning inden for genren rock-pop-folk – eller hvad man nu vælger at kalde den musikform, han beskæftiger sig med.
For få år siden udstillede Statens Museum for Kunst i København et antal af Bob Dylans malerier – og også i dén forbindelse var meningerne delte. Nogle anmeldere kaldte Dylans værker direkte amatøragtige, og undrede sig samtidigt over, at nationalgalleriet overhovedet lagde vægplads til mesterens ikke-mesterværker.
Jeg så desværre ikke udstillingen, så jeg tillader mig at forholde mig neutral i forhold til denne udstilling.
Jeg får nok desværre heller ikke set en udstilling med et antal af Dylans portrætter i oliepastel, som om kort tid vises på National Portrait Gallery i London; men man kan muligvis forvente, at netop denne udstilling afstedkommer lige så megen debat, som da Dylan udstillede i København.
Der er i øvrigt tale om en vis timing, da der snart udgives en CD i Bootleg Serien. ’Another Self Portrait’ rummer optagelser fra den meget frugtbare periode omkring slut 60’erne og frem til begyndelsen af 70’erne – altså i dét tidsrum, Bob Dylan indspillede den oprindelige Self Portrait-plade, der på coveret for første gang, i en større sammenhæng, viste Bob Dylan som billedkunstner. Pladen udgjorde nemlig ikke blot et musikalsk selvportræt; men samtidigt et visuelt ét af slagsen.
Udstillingen Face Value på National Potrait Gallery kan ses i tidsrummet 24. august-5. januar.