Nyt Jornmaleri på Museum Jorn
Når Museum Jorn i Silkeborg om kort tid blænder op for en udstilling, der sammenfatter Danmarks – i nogens øjne – mest betydningsfulde kunstner i det 20. århundrede, Asger Jorn med – i nogens øjne – verdens mest indflydelsesrige kunstner i det 20. århundrede, Pablo Picasso, præsenterer museet samtidigt et helt nyt værk i samlingen, nemlig et maleri, 'Dream Image no. 1 Faun' som er malet af Jorn tilbage i 1955.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mange sejl bliver sat til, når man i 2014 fejrer 100-året for Asger Jorns fødsel. Det vil med andre ord sige, at 2014 bliver Asger Jorn-år – ikke blot i Silkeborg; men også på f.eks. Statens Museum for Kunst, hvor man i en periode bl.a. kan se Jorns – i nogens øjne – hovedværk ’Stalingrad’.
Til gengæld er det i perioden muligt at opleve andre af Asger Jorns værker på museet i Silkeborg.