Den russiske kunstner Konstantin Atunin har set sig nødsaget til at flygte fra Rusland til Frankrig – via Danmark, i øvrigt – som en konsekvens af, at fire af kunstnerens værker er blevet beslaglagt fra en udstilling på Muzee Vlasti i St. Petersborg.
Værkerne kommenterer bl.a. mere eller mindre direkte den russiske lovgivning i relation til homoseksualitet og på værkerne ses Vladimir Putin iført kvindeundertøj. Det var tilsyneladende mere end hvad de lokale magthavere, kunne acceptere – og værkerne blev fjernet fra museet, som nu er lukket af myndighederne.
Kunstnerens kone har på Facebook anmodet om økonomisk støtte, da familien lever på et eksistensminimum i Rusland, da man har brugt en del penge på Atunins flugt. Samtidigt søger hus støtte til advokathjælp til sin mands asylansøgning.
Det forekommer mærkværdigt, at en russisk kunstner, der refererer til magthavernes politiske principper, ligefrem er nødt til at flygte fra sit hjemland, der i en eller anden forstand definerer sig selv som et demokrati?
På gengivelsen til højre ses Ruslands præsident Vladimir Putin og premiereminister Dmitri Medvedev iført fikst damelingeri. Maleriet er blandt dem, der blev fjernet under en politiaktion mod Muzee Vlasti d. 26. august. Værket bliver betegnet som ”ekstremistisk”.