tirsdag den 1. oktober 2013

Oprydning



Billederne herover burde tale for sig selv?

Sagen er, at jeg har taget forskud på min efterlønsperiode – afspadsering og seniordage – og allerede bruger min nyvundne tid til at få ”bund” i al det skrammel, der har hobet sig op gennem årene.

Et af beviserne er et gammelt katalog fra pladeforretningen ”Rillen”, som sikkert ikke eksisterer mere. Det er fra december 1990 – og det var faktisk på det tidspunkt, vi flyttede ind i ejendommen på Lyngsøvej i Silkeborg.

Det første jeg gjorde dengang, var at indrette et rum til værksted – og i den proces har det famøse katalog gemt sig under den første bunke af fornødenheder.