lørdag den 16. november 2013

Dylan - nu i jern!


”På trods af, at Bob Dylan har været en engageret billedkunstner gennem fire årtier, vil denne udstilling kaste nyt lys over en af verdens vigtigste og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i vor tid. Disse jernskulpturer viser hans grænseløse kreativitet og talent”
 
Således udtaler lederen af Halcyon Gallery, Paul Green, i forbindelse med en udstilling, der åbner i disse dage på udstillingsstedet i London.
 
Udstillingen viser jernskulpturer af den verdensberømte sanger og sangskriver, der – som det fremgår af citatet – tillige beskæftiger sig indgående med billedkunst.
 
For få år siden kunne man se et udsnit af sangerens malerier på Statens Museum for Kunst. Og imens er Dylan stadig i gang med sin ”never ending World Tour”, der for nylig bragte ham til København, hvor han spillede to udsolgte koncerter på Falkoner Scenen