Direktørstillingen bliver – før diverse tillæg – aflønnet med 600.643 kr. årligt – og den oplysning har jeg hentet fra en artikel, som dagbladet Politikens meget opsøgende journalist Camilla Stockmann har forfattet om nationalgalleriets forskellige direktører op gennem den nyere historie.
Et eksempel på en direktør, der indkøbte kunst efter sit eget hoved, var Leo Swane (direktør fra 1931 til 1952), som fuldstændigt egenrådigt satte sine egne standarder for hvad god kunst var i hans samtid. F.eks. så han ikke noget særligt lys i en kunstner som Picasso og i forbindelse med en udstilling, der fandt sted på museet med bl.a. værker af Picasso havde han mulighed for at erhverve nogle hovedværker af kunstneren til museets samling; men det havde ikke direktørens interesse.
Stockmann portrætterer en række andre direktører for Statens Museum for Kunst – og de har alle mere eller mindre sat deres egne fingeraftryk på museets indkøb og følgende museets samling.
Swane så Picasso som lidt af en ”gøgler” – og set i bagklogskabens lys, var denne karakteristik vist noget af en tilsnigelse? Under alle omstændigheder blev et af de værker (gengivet herover), som Swane i 1938 afviste, solgt på en auktion i 2010 for et beløb på den pæne side af en halv milliard danske kroner.
Nu ligger ansøgningerne til jobbet som direktør på Statens Museum for Kunst på kulturministerens skrivebord og hvem, der bliver den nye chef for museet, skal jeg nok undlade at gætte på.