’Døddrukne danskere’ kaldte Asger Jorn for årtier tilbage et maleri, og titlen var direkte inspireret af en amerikansk præsidents udtalelser om dette nordiske folks udsvævende karakter.
På forsiden af Politiken d. 6. december bliver man præsenteret for spørgsmålet ”Er danskere dovne?” og manden bag er galleristen David Risley, der ikke forstår, hvorfor der dukker så få besøgende op i hans galleri i Bredgade i København.
Personligt forstår jeg ikke helt Risleys indignation, da det for mig at se overhovedet ikke handler om at få den almene udstillingsgæst til at træde ind i det hvide rum på Bredgade.
Sidst jeg besøgte David Risley Gallery følte jeg faktisk, at jeg var dumpet ned i et miljø, hvor jeg absolut intet havde at gøre. Den nydelige unge kvinde, der sad ved et bord i galleriet med sin MacBook gjorde absolut intet for, at jeg skulle føle mig andet end ekskluderet. Måske skulle galleribranchen begynde at se indad frem for blot at anklage et kulturelt bevidst folkefærd for dovenskab.
Gengivelsen, der følger denne blog, er et maleri af Poul Gernes, som er inkluderet i en aktuel udstilling på David Risley Gallery.