For nogle år siden udstillede jeg ved forskellige lejligheder – individuelt og i gruppe – på CopenhArt Gallery i Valby.
På dét tidspunkt var området en myretue af gallerier; men som bekendt ramte finanskrisen branchen med et brag der sidst i 00’erne, og samtlige gallerier flyttede eller lukkede, og det sidste skete også for CopenhArt.
Galleriets indehaver var den journalistuddannede iværksætter Allan Knoblauch, og jeg har netop erfaret, at Knoblauch er afgået ved døden d. 2. februar.
Jeg havde mange hyggelige stunder med Allan Knoblauch, da han fungerede som gallerist, og derfor var det ekstra trist, at erfare, at han nu er død i alt for ung en alder.
Allan Knoblauch bliver bisat fra Humlebæk Kirke d. 11. februar kl. 13.00. Æret være hans minde!
Billedet, der ledsager dette blogindlæg, er et portræt af Allan Knoblauch - udført af maleren Niels Corfitzen.