”30 værker af van Gogh lyver ikke. Det er en ren svir og uanset hvor velkendte og slidte disse mesterværker er, så virker de med et punch, når man står ansigt til ansigt med Vincent van Goghs heftige og brede penselstrøg”
Citatet herover stammer fra Ole Nørlyngs anmeldelse i Weekendavisen af udstillingen ’Dramaet i Arles’, der viser værker med udgangspunkt i den historiske konflikt mellem Paul Gauguin og Vincent van Gogh.
Der var imidlertid en tredje spiller på banen, nemlig den unge maler Émile Bernard – og hvordan disse personer var i opposition til hinanden, kan man få belyst gennem den omtalte udstilling, der finder sted på Ordrupgaard nord for København helt frem til den 22. juni.
Illustration: Vincent van Gogh: ’Erindring om haven i Etten (kvinder fra Arles), 1888, olie på lærred, State Hermitage Museum, Skt. Petersborg