For lidt mere end et år siden åbnede udstillingen 'Director's Choise' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Den viste en række værker, som den - dengang - afgående direktør for museet, Jens Erik Sørensen, havde udvalgt i magasinerne.
Om kort tid åbner imidlertid udstillingen 'Out of the Darkness', som bliver den nye direktør Erlend Høyerstens første store udstillingsmanifestation, siden han tiltrådte som direktør på ARoS ved årsskiftet.
Udstillingen vil præsentere museets gæster for en bred vifte af kunst, som hovedsageligt omfatter værker fra efter 1980. Blandt disse - blot for at nævne nogle få navne - hovedværker af Olafur Eliasson, Bill Viola og Ingvar Cronhammar.
Der er pressemøde på udstillingen lige inden den åbner d. 8. maj - og jeg skal prøve, om jeg kan være til stede, så jeg senere kan lave en mere udførlig beskrivelse på denne blog.
onsdag den 30. april 2014
søndag den 27. april 2014
JORN LAB åbnet på Silkeborg Bad
Det såkaldte Jorn Laboratorium er nu åbnet med en lidt sammenpresset udstilling - JORN LAB - på KunstCentret Silkeborg Bad, og jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at gennemskue måden, hvorpå de enkelte kunstnere har valgt at tolke fænomenet Asger Jorn.
Heldigvis findes der lange beskrivelser ved hvert enkelt værk; men jeg valgte under åbningen af udstillingen at fotografere begivenheden frem for at læse disse tekster.
lørdag den 26. april 2014
Næsten hovedløst
Performancekunstneren Uwe Max Jensen er ofte havnet i søgelyset hos medierne - og man kan vel roligt sige, at det er lykkedes ham at gøre opmærksom på sine mange projekter forskellige steder i verden.
Den 26. april kunne man se kunstneren i den internationale webavis Artdaily, da han dagen inden markerede 50-året for afhugningen af Den Lille Havfrues hoved.
Afhugning er nok ikke helt det rigtige ord at bruge, da der sandsynligvis var brugt en nedstryger til at skille damens hoved fra kroppen; men Jensen fandt under alle omstændigheder begivenheden dengang så væsentlig, at han lavede en lille happening ved turistmagneten.
Hvordan det fandt sted, kan man se på billedet herover - hvor kunstneren nøjedes dog med at placere en sort spand over sit hoved. Han optræder tillige i samme kostume som havfruen.
I øvrigt tilskriver historien det oprindelige havfruemord digteren og billedkunstneren Jørgen Nash.

fredag den 25. april 2014
Gislason på Café Galleriet
Man kan sige, hvad man vil om maleren Jon Gislason - uden, at jeg vil gå i detaljer - men han har under alle omstændigheder aldrig været bange for at gå opad i sit farvevalg.
Dette har man kunnet få bekræftet ved adskillige lejligheder, og netop nu er Gislason udstillingsaktuel på Café Galleriet i Odder, hvor hans farvemættede værker kan ses og opleves frem til d. 26. juni.

torsdag den 24. april 2014
Ventetid
For nyligt
var jeg i Aarhus med henblik på at lave et foredrag på Universitetet - og i
forbindelse med et sådant event, opstår der ofte nogle perioder på vejen, som
kan inspirere til at tegne lidt.
Motiverne er som oftest de personer, der
krydser min vej - og hvor burde fremgå af teksterne på tegningerne.
Hello there... Eller hva'???
Der har bredt sig en meget uheldig trend i kunstlandskabet: Flere steder vælger DANSKE formidlings- og udstillingsinstitutioner at udgive deres materiale på engelsk.
Engelsk er som bekendt ikke det mest udbredte sprog i den vestlige verden. Det er spansk!
Men fair nok(!) - engelsk er et oplagt sprog at kommunikere på, da det er kendt af mange og samtidigt udbredt i hele Europa. Det jeg opponerer imod, er at man ikke har et valg!
Dansk bør vel objektivt set være hovedsproget - i det mindste i Danmark???
Og så skal der nok være én eller flere yngre eksistenser, der mener, at jeg besidder et forældet sprogsyn. Det er OK, bare de mener det på dansk!
Illustrationen, der ledsager denne blog er et værk af den danske kunstner Søren Behncke, som er udstillingsaktuel på Charlotte Fogh Gallery i Aarhus, og netop dette galleri udsender al deres formidlingsmateriale på engelsk.
Formidlingssitet Kopenhagen.dk har forlængst skrottet dansk som hovedsprog; men heldigvis er der alternativer til dette ekskluderende og højakademiske foretagende.

onsdag den 23. april 2014
Knud Nellemose på Silkeborg Bad
Der var mange borgere i Silkeborg, der blev rasende, da de opdagede, at tyve havde fjernet den store skulptur 'Frihedskæmperen' fra Indelukket ved Remstrup Å, der som en del af Gudenåen løber gennem byen.
Tyvenes eneste formål med tyveriet var såmænd at afsætte materialet fra den store bronzeskulptur, der skildrede frihedskampens repræsentant som en flot, nøgen mand.
Knud Nellemose (1908-97), som er kunstneren bag værket, tilhører vel - kan man sige uden at fornærme nogen - den traditionelle gren af den nyere billedhuggerkunst.
På KunstCentret Silkeborg Bad vil man i tidsrummet 6. maj-7. september få mulighed for at se et antal af Nellemoses arbejder, og en af årsagerne til, at man laver en sådan udstilling på Badet, er at man har indsamlet midler med henblik på at få genskabt frihedsmonumentet i Indelukket.
Udstillingen dokumenterer blandt andet processen med genskabelsen af skulpturen, der vil blive afsløret d. 4. maj - meget passende i forbindelse med fejringen af Danmarks befrielse dagen efter.
Knud Nellemose beskæftigede sig bl.a. med mennesker i bevægelse, og i forhold til skulpturen, der kan ses foroven til højre i bronze med titlen 'Tacklingen', er der vist ingen tvivl om, hvad det handler om.
Det er sikkert overflødigt at nævne, at Nellemose er kunstneren bag flere skulpturer ved idrætsanlæg.

tirsdag den 22. april 2014
North Art Magazine nr. 148
I en baggård i den indre København har forlaget North Art Magazine til huse. Adressen er Nørregade 7C og her samt på telefon 33 11 15 61 kan man tegne abonnement på det fine kunst- og kulturmagasin.
Nr. 148 indeholder blandt andet en beskrivelse af den for nyligt afdøde grafiker Eli Ponsaing, Vadehavsprojektet i 1983 af Mikael Hansen, et portræt af den danske - men i Iran fødte - kunstner Firoozeh Bazrafkan forfattet af Uwe Max Jensen og en beskrivelse af to sjællandske kunstmuseer, Sorø og Fuglsang Kunstmuseum. Den sidste skrevet af magasinets redaktør Torben Weirup.
North Art Magazines karakteristiske logo er i øvrigt designet af "Bogstav-PP" Poul Pedersen.

Seks stjerner til Ai Weiwei i Berlingske
"Hvorvidt Ai Weiwei i øvrigt har en fremtid som fri kunstner i et ufrit Kina – med eller uden et servilt dansk kulturfremstød – og om han måske en dag ligefrem vælger at bo og arbejde et andet sted, det er et åbent spørgsmål. Med sin brug af kinesisk materiale og sine statements om det kinesiske er han under alle omstændigheder så kinesisk som noget. Samtidig med, at han, qua sit kunstneriske format, er så universel som nogen. Se selv efter!"
Sådan skriver Søren Kassebeer blandt meget andet i sin seksstjernede anmeldelse i Berlingske om Ai Weiwei-udstillingen 'Evidence' i Martin-Gropious Bau i Berlin. Udstillingen åbnede for nyligt - og jeg har tidligere beskæftiget sig med den på siden her.
En tysk kunstkritiker, Cornelius Tittel i Die Welt, var dog knapt så begejstret for den kontroversielle, kinesiske kunstner, som han blot betragter som en kunsthistorisk banalitet.
Hvad end man mener, blev Ai Weiwei kåret som den mest betydningsfulde kunstpersonlighed på verdensplan af kunsttidsskriftet Art Review i 2011.
Udstillingen kan ses i Berlin frem til d. 7. juli.
mandag den 21. april 2014
JORN LAB på Silkeborg Bad
"KunstCentret Silkeborg Bad åbner et laboratorium for at markere 100-året for Asger Jorn. Tolv danske kunstnere viser med deres egne værker, hvordan de er fascineret af den kraft, de stadig oplever i Jorns billedverden og teoretiske virke. Nogle giver ham medspil, andre modspil. JORN LAB er indrettet med afsæt i Asger Jorns tanker om total udsmykninger og rummer samtidig interaktive muligheder for publikum"
Blandt andet sådan kan man læse i pressematerialet til den næste udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad.
De få linjer, der her beskriver JORN LAB, giver et udmærket indblik i, hvad man kan forvente af Silkeborg Bads bud på et tematisk indslag om Jorn, som efterhånden har været vendt og drejet i adskillige versioner i anledning af 100-året for hans fødsel.
Følgende kunstnere kan opleves på udstillingen, der løber i tidsrummet 26. april-7. september: Katja Bjørn (billedet), Jakob Jakobsen, Svend-Allan Sørensen, Anna Sørensen, Bodil Brems, Tanja K. Jensen, Ina Olsen, Klaus Becker, Henriette Heise, Jeppe Hein, Thorsten Dennerline og Erik A. Frandsen.
Udover disse kan man opleve indslag fra fotografen Poul Pedersen og Årstiderne Arkitekter.
torsdag den 17. april 2014
Gabriel Garcia Marquez 1927-2014
Forfatteren til store værker i litteraturhistorien som 'Hundrede års ensomhed' og 'Kærlighed i koleraens tid' Gabriel Garcia Marquez er død.
Garcia Marquez, som fik Nobelprisen i litteratur i 1982, blev 87 år.
Garcia Marquez, som fik Nobelprisen i litteratur i 1982, blev 87 år.
tirsdag den 15. april 2014
KP-pris til Katrine Hvid
"Kære kunstnere og kunstvenner!
Det er med stor glæde, jeg i dag på vegne af Aarhus Stiftstidendes Fond kan uddele Fondets Rejselegat til en af KP 14' s deltagende kunstnere.
Rejselegatet er ikke stort - det er på 10.000 kr. - men jeg kan oplyse jer om, at det har været et stort arbejde for den lille kunstjury at vælge blot én blandt de mange spændende kunstnere der udstiller i år. For årets udstilling strutter jo af talent inden for mange forskellige medier og stilarter.
Juryen, der i år har bestået af Rektor for Kunstakademiet, billedkunstneren Jesper Rasmussen, KP's formand Anne Katrine Graah Rasmussen og undertegnede, - var enige om denne gang at give rejselegatet til en af de mere stilfærdige kunstnere på KP - een som i et abstrakt billedsprog arbejder med at undersøge de basale kunstneriske muligheder omkring rum, linie, form, farve og lys.
Med engagement og trang til fordybelse søger hun at aftvinge sin kunst nye udtryk og nye former både på væg og på gulv.
Måske kan hendes kunst virke lidt undseelig og reserveret i en tid, hvor der ellers er skruet helt op for billedeffekterne i verden omkring os. Men måske netop derfor har juryen valgt en kunstner hvis værker er nedtonet og perfektionerede.
En enig jury har således besluttet at give Aarhus Stiftstidendes Fonds Rejselegat 2014 til:
......Katrine Hvid.
Tillykke! Vi ønsker God rejse!"
Sådan lød fhv. direktør for ARoS Jens Erik Sørensens tale i forbindelse med overrækkelen af KP-prisen til Katrine Hvid lørdag d. 12. april i Kunsthal Aarhus.
Prisen gives til en kunstner, der ifølge prisudvalget har gjort sig overordentligt smukt bemærket på årets Kunstnernes Påskeudstilling.

Deprimerende diskussion
Der finder en diskussion sted på kunstportalen Kunsten.nu for tiden, og den har sit afsæt i en artikel, som er lanceret på portalen af Line Rosenvinge, der under overskriften 'Hun kalder sig kunstner', sætter fokus på en kendt TV-værts nye metier som kunstmaler.
TV-værten hedder (og det må jeg lige slå op...) Trine Panum Kjeldsen, og hun er altså begyndt at male, hvilket dagbladet BT har fundet så interessant, at man har valgt at producere en video til avisens hjemmeside om TV-værtens kunstneriske frembringelser.
At kendte begynder at male, er der som bekendt ikke noget nyt i. Man kan til gengæld anfægte at et seriøst foretagende som Kunsten.nu overhovedet beskæftiger sig med en kunstner, som - i forhold til at hun har sat sine første ubehjælpsomme klatter på lærredet i 2008 - må betegnes som rendyrket amatør; oven i købet af allerværste skuffe med malerier, der kan karakteriseres som "plamagemaleri" med afsæt i "nydelige" farver og ellers - ingenting!
Når man iagttager hvilke reaktioner, der er kommet fra læserne af Kunsten.nu, har artiklen alligevel relevans. Portalen rammer et bredt segment af kunstinteresserede, hvilket jeg finder tilfredsstillende.
Der er én, der antyder, at Trine Panums værker er langt bedre end f.eks. Asger Jorns - uden hensyntagen til, at Jorn faktisk så at sige "opfandt" plamagemaleriet på vore bredde- og længdegrader.
Line Rosenvinge bliver beskyldt for adskillige eksempler på elitær arrogance af personer fra det jantelovsprisende Danmark - og i det hele taget er det forstemmende og nærmest deprimerende at læse kommentarerne fra alle de, der hylder middelmådigheden inden for billedkunsten - selv i et forholdsvist seriøst forum.
Men det bliver vel ikke anderledes... Og måske er det her, vi skal se på kunstens rolle fremadrettet - som en mekanisme, der lever sit eget liv langt borte fra mainstream-idiotiens gråmelerede skygge???

mandag den 14. april 2014
Japan i Spanien
Hvis overskriften giver anledning til undren, forstår jeg det faktisk godt; men den refererer i al sin enkelthed til en udstilling med Japan som tema - og udstillingen finder sted på udstillingsstedet Spanien
Titlen er lang 'Skygger og lysende mellemrum - Japan på tværs af tiden' og konceptet udgøres af en kæmpeinstallation, hvor japansk inspirerede træsnit af Aarhus-kunstnerne Tine Hind og Birthe Reinau suppleres med en central installation (billederne) af japanske Chiho Ito, der har skabt et landskabeligt univers ved hjælp af træstammer og aviser fra hjemlandet.
Udstillingen kan ses frem til d. 4. maj.
Om KP 2014
"KP er en udstilling uden anden anledning end de arbejder, der er blevet antaget. Der er intet koncept, ingen fjollet titel. KP repræsenterer ganske simpelt et håb om at dem, der ansøger gør deres bedste. Det er det, der er KP"
Citatet herover er hentet fra kataloget til årets Kunstnernes Påskeudstilling (KP), og den er forfattet af én af censorerne, Christian Schmidt-Rasmussen.
KP er en åben censureret udstilling. Det vil sige, at alle, der har en interesse i at få deres kunstværker bedømt af en professionel jury, og samtidigt tør løbe risikoen for at blive afvist af samme udvalg, kan indsende maksimum seks kunstværker, som så bliver iagttaget og bedømt.
Kun en ganske lille procentdel af de indsendte kunstværker bliver udvalgt til udstillingen - og derfor kan man roligt sige at en udstilling af dén karakter er vanskelig at blive optaget på.
Jeg vil tro, at der har siddet et pænt antal kunstnere - tilhørende vækstlaget - i det danske kunstlandskab og studeret listen over censorer med henblik på at ramme noget, der kunne falde i de pågældendes smag. Det er blot en dårlig metode. Man bør lave sin kunst ud fra et ærligt og personligt princip - og det føler jeg mig overbevist om, at censorerne har fokus på.
Censurkomiteen bestod i år af Sonja Lillebæk Christensen, Mie Mørkeberg, Nina Saunders og, som nævnt, Christian Schmidt-Rasmussen, og de har gjort et godt arbejde i forhold til at udvælge et antal værker til en alsidig (det giver sig selv) og til tider interessant udstilling.
Man kunne måske godt ønske en eller flere modne kunstnere blandt censorerne; men som Schmidt-Rasmussen også skriver i katalogteksten: "Mange af de ting, som jeg bemærkede var moderne lige nu, er noget, som kollegaer over halvfjerds vil nikke genkendende til".
Man kunne via dette udsagn godt antage, at KP 2014 er en gang gammeldags skrab-sammen - og sådan vil nogle sikkert betragte udstillingen; men jeg synes, det er helt rart at se kunstværker, der blot optræder i en ikke-konceptuel sammenhæng på deres egne individuelle betingelser.
Værkerne, der illustrer denne blog - fra oven:
Katrine Hvid: 'Ai-iro-x-rays', udvidet maleri
Lis Bramsen: 'Alt var som det plejer', maleri
Pernelle Caspersen: 'Places', maleri
Leo Bruunsgaard Langgaard: '11.09.13', tegning
Astrid Espenhaim: 'Mine farvede bogstaver', kollage
søndag den 13. april 2014
KP-Spring 2014 åbnet i Kunsthal Aarhus
Det er naturligt, at den censurerede Kunstnernes Påskeudstilling, der hvert år finder sted i Kunsthal Aarhus, udgør et alsidigt og mangesidigt udtryk.
Sådan må det nødvendigvis være, når man åbner for strømmen af mere eller mindre talentfulde kunstnere fra vækstlaget.
Udstillingen i sin 2014-udgave er netop åbnet, og den er såmænd overordnet glimrende.
KP rummer i år rekordmange debutanter, hvilket må være resultatet af, at flere har søgt optagelse på udstillingen, end man har set det de seneste år.
Parallelt med KP viser man i kunsthallens underetage Spring, som er en udstilling, der er kurateret med kunstnere blandt de tidligere på KP.
torsdag den 10. april 2014
Wes Lang - bryster, indianere og kranier
Under frokosten, der fandt sted under pressemødet i forbindelse med udstillingen 'Wes Lang - The Studio' på kunstmuseet ARoS i Aarhus, var en af de fremmødte meget optaget af, at kunstneren - Wes Lang - tilsyneladende er optaget af den del af den kvindelige anatomi, der er placeret i brysthøjde.
Brysterne udgør naturligvis kun en del af indholdet på udstillingen, som også har motorcyklen, indianeren, musikeren, rockgrupperne, kraniet og og atelieret - det sidste ikke mindst - som gennemgående temaer.
Den nævnte fremmødte presseperson er TV-producenten Jack Fridthjof, som har lavet et fint lille indslag om udstillingen, hvor bl.a. kurator Lise Pennington og kunstneren fortæller om, hvad der ligger til grund for udstillingnen... Indslaget kan ses HER>
tirsdag den 8. april 2014
Nature morte som tryk
Hvordan kombinationen af streg- og akvatinteætsning kommer til udførelse kan man se i filmen 'Sans Titre', som jeg lavede for et par år siden. Dengang var motiverne nogle andre; men metoden er den samme.
Filmen kan ses herover...
mandag den 7. april 2014
Historien om Kjerrman
Jeg skal gerne indrømme, at anmeldereksemplaret af bogen 'Skulpturfortællinger'
om billedhuggeren Pontus Kjerrman lå uåbnet på mit arbejdsbord i flere dage,
inden jeg tog mig sammen til at påbegynde læsningen af biografien.
Årsagen til min tøven skal findes i, at jeg hyppigt har
fundet Kjerrmans skulpturer, der ofte fremstiller figurer med menneskekroppe og
dyrehoveder, smånaive og dræbende fortænkte; men netop kombinationen af dyr og
menneske udgør ikke desto mindre Kjerrmans signatur som billedhugger.
Heldigvis får jeg på et tidspunkt gjort op med mine
aversioner mod kunstneren, og begynder læsningen af bogen, der indledes med et
forord af Mikkel Bogh, der som bekendt indtil for nyligt fungerede som rektor
på Kunstakademiets Billedkunstskoler.
Omgående tager kunstneren selv ordet og beskriver i et
kronologisk forløb sit liv og sin kunstneriske løbebane på en både levende og
medrivende måde. Gennem skildringen bliver læseren bekendtgjort med en person,
der gennem hele livet (Kjerrman er født i 1954) har haft billedkunsten - og
især skulpturen - som uomstridelig udgangspunkt.
Bogen om Kjerrman er rigeligt illustreret, og man under
læsningen et indtryk af, at kunstneren gennem sin tidlige karriere er meget
bevidst om, at det er vigtigt at dokumentere tilværelsen og arbejdet med
kunsten rent billedligt.
Pontus Kjerrmans kunstneriske løbebane begynder, som så
mange andres, med maleriet; men allerede på et tidspunkt i 70'erne står det
klart, at hans fremtidige virke bliver inden for det rumlige, og i 1979 bliver
han optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademi efter han i slutningen af 70'erne
havde frekventeret forskellige kunstskoler i hjemlandet Sverige.
Alt fortæller Kjerrman i et præcist biografisk forløb, og
bogen afsluttes med en længere tekst om Pontus Kjerrmans arbejde af forfatteren
og kunstskribenten Lisbeth Bonde.
Pontus
Kjerrman: 'Skulpturfortællinger'
Tekster af
Mikkel Bogh, Pontus Kjerrman og Lisbeth Bonde
219 rigt
illustrerede sider, 200 kr.
Bogen er
også udgivet i en engelsk udgave: 'Sculpture Stories'
Udgivet på
forlaget Tjaldur/Galleri Salling
IBSN:
978-87-995378-6-0
søndag den 6. april 2014
Kulørt Jorn
"En større bredde havde desuden givet en til tider tiltrængt variation i udtrykket, for Jorns samarbejde med Bramsen er næsten entydigt farvestærkt, grænsende til det kulørte, ikke mindst når værkerne ses samlet som her"
Trine Ross giver i Politiken kun tre hjerter til, hvad hun beskriver som en "beskeden Jorn-udstilling' på Kastrupgårdsamlingen i København.
Udstillingen er specifik, idet den udelukkende beskriver de af Asger Jorns grafiske arbejder, som blev udført i samarbejde med trykkeren Peter Bramsen i Paris i årene fra 1966 til 1972.
fredag den 4. april 2014
Ai Weiwei i Berlin
Jeg kan faktisk godt ærge mig lidt over, at jeg ikke befinder mig i Berlin i disse dage, da der netop på Martin Gropious Bau er åbnet en udstilling, der viser værker af den kontroversielle kinesiske kunstner Ai Weiwei.
Kontroversiel er Ai Weiwei nok mest i hjemlandet, hvor han har været fængslet på grund af sine kritiske udfald mod den kinesiske styreform og kultur. Magthaverne har brugt en tvivlsom argumentation, nemlig at kunstneren besidder en skattegæld; men Ai Weiwei er nu altså - og frem til d. 7. juni - udstillingsaktuel med udstillingen 'Evidence' i Berlin.
Billedet herover viser en installation foretaget af materialer fra Ai Weiweis atelier efter at de kinesiske magthavere havde jævnet det med jorden. Værket har fået den spøjse titel 'Souvenir fra Shanghai' og er fra 2012 (pressefoto: Martin Gropious Bau/Mathias Völzke).

torsdag den 3. april 2014
Rødkridt
Der ligger altid en masse remedier på værkstedet, som der kan bruges til at slå streger med - bl.a. rødkridt i forskellige udgaver, som jeg har brugt i udarbejdelsen af de tre hurtige morgentegninger, der kan ses herover.
Gengivelsen til højre var en tegning, jeg lavede i toget, hvor en ung pige var faldet i søvn. Her er det tuschpenne, der er brugt.
onsdag den 2. april 2014
Om Jorn som grafiker
Hvis ikke man forlængst har fået nok af at høre om Asger Jorn, der som bekendt er meget fremme for tiden i anledning af 100 året for hans fødsel, er der et godt tilbud på Grafisk Værksted i Silkeborg d. 9. april kl. 19.30.
Her kommer tidligere museumsinspektør ved Silkeborg Kunstmuseum (nu Museum Jorn) Troels Andersen (billedet) og holder et foredrag, hvor udgangspunktet er Jorns grafiske løbebane.
Grafisk Værksted er beliggende på Skolegade 21E, 1. sal (over gården), og der er fri entré til arrangementet.

Landgreen hos MøllerWitt
En af de kunstnere, der i de senere år har markeret sig med undersøgelser af de geometriske pincippers muligheder og de rene farves klange, er Malene Landgreen, som faktisk er udstillingsaktuel på Esbjerg Kunstmuseum med udstillingen 'Color me In'.
Fredag d. 4. april åbner Galerie MøllerWitt i Aarhus endnu en 'Soloudstilling' med kunstneren.
I pressematerialet fra galleriet hedder det blandt andet: "Malenes nye malerier er en fortløbende og naturlig udvikling af tidligere værker og dermed en udforskning af den dynamik, der opstår mellem former og farver, når de svævende optræder sammen i en abstrakt komposition".
Udstillingen kan ses frem til d. 10. maj.

Stort antal ansøgere til KP
Hvis man tror, at de censurerede udstillinger er historie, kan man roligt revidere sin opfattelse, i det mindste hvis man tager antallet af ansøgere til årets KP - Kunstnernes Påskeudstilling - i Kunsthal Aarhus for pålydende.
Ifølge Aarhus Stiftstidende har ikke færre end 430 kunstnere fra hele landet sendt værker ind til bedømmelse, og det er hele 40% flere, end det var tilfældet i 2013.
De 428 kunstnere har indsendt i alt 2130 værker, og ud af disse er der antaget 122 af 43 kunstnere, hvoraf hele 40 er debutanter.
Tallene viser lidt om, hvilket nåleøje det er at komme igennem, hvis man vil deltage på KP.
Henrik Jensen deltager med fotografiet 'Edgy', som ses gengivet herover