Jeg kan faktisk godt ærge mig lidt over, at jeg ikke befinder mig i Berlin i disse dage, da der netop på Martin Gropious Bau er åbnet en udstilling, der viser værker af den kontroversielle kinesiske kunstner Ai Weiwei.
Kontroversiel er Ai Weiwei nok mest i hjemlandet, hvor han har været fængslet på grund af sine kritiske udfald mod den kinesiske styreform og kultur. Magthaverne har brugt en tvivlsom argumentation, nemlig at kunstneren besidder en skattegæld; men Ai Weiwei er nu altså - og frem til d. 7. juni - udstillingsaktuel med udstillingen 'Evidence' i Berlin.
Billedet herover viser en installation foretaget af materialer fra Ai Weiweis atelier efter at de kinesiske magthavere havde jævnet det med jorden. Værket har fået den spøjse titel 'Souvenir fra Shanghai' og er fra 2012 (pressefoto: Martin Gropious Bau/Mathias Völzke).