"Emil Noldes liv rummer uden tvivl kontroversielle overbevisninger. Som udgangspunkt må værkerne dog tale deres eget klare sprog - om en kunstner hvis passion, egenrådighed og visuelle bedrifter både omfatter beroligende billedstrømme og omvæltende farvestorme"
Christina L.K. Hansen anmelder den store Emil Nolde-udstilling på Louisiana i det nye nummer af Kunstavisen - og helt naturligt kommer skribenten ind på kunstnerens fascination af nationalsocialismen, som dog senere skulle vise sig at været et fejlskud, da netop nazisterne udpegede Nolde som én af de mange kunstnere, der stod for en anti-tysk måde at lave kunst på.
"Degenererede" kaldte de germanske magthavere Nolde og hans ligesindende på tidens kunstscene.
Nolde-udstillingen på Louisiana kan ses frem til d. 19. oktober.