"Figurernes former er gerne muskulære og svulmende, og motiverne dramatiske. Motivisk og stemningsmæssigt favner han hele det menneskelige følelsesregister. Til stadighed fornemmes den usynlige grænse mellem det mere private og det universelle. Det fornemmes, at her er tale om en kunstner og et menneske, der sætter sig selv på spil igennem en række voldsomme kunstneriske udladninger"
Citatet er et uddrag fra Bente Jensens anmeldelse i Herning Folkeblad af den aktuelle udstilling med Svend Wiig Hansen på Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og HEART i Herning, som hun giver fire ud af seks hjerter.
De to udstillinger i Birk ved Herning suppleres af en udstilling på Brundlund Slot i Aabenraa.
Bente Jensen afslutter i øvrigt sin anmeldelse med "Det er svært ikke at blive berørt af de heftige følelsesmæssige storme, som Svend Wiig Hansens kunst kaster én ind i. Det er en kvalitet i sig selv". Hun tilføjer spørgende...: "Hvor megen kunst i tiden formår det?"
Så tror jeg, at Svend Wiig Hansens insisterende betydning i den danske kunsthistorie er blevet bekræftet grundigt.