"Hvis du insisterer på at drive et museum med en hovedmission, der går i retning af samtidskunst og nye medier, kommer du til at leve med røven i vandskorpen. Medmindre du har ubegrænsede midler og tonstung politisk opbakning"
Udtalelsen er fremsat af museumsdirektør Holger Reenberg, kunstmuseet HEART i Herning i forbindelse med en artikel af Kjeld Hybel i Politiken.
Dermed melder Reenberg sig ind i diskussionen om, hvorvidt kunstmuseer blot skal vise, hvad publikum angiveligt gerne vil se, eller om samme museer skal tage chancer med mere eksperimenterende udstillinger.
Debatten har kørt i nogen tid, og begyndte vel for alvor, da Politiken satte et kritisk lys på kunstmuseet Louisianas udstillingsprofil.
HEART er som bekendt aktuel med en stor udstilling med Svend Wiig Hansen - og netop dén udstilling besidder man fra museet visse forhåbninger til, når det drejer sig om besøgstal.
Man kan læse om Wiig Hansen andet steds på blog'en her.