"Jeg vil
foreslå Den Frie, at de, til næste efterårsudstilling, sammensætter en jury,
som ikke interesserer sig for kunst. Folk som i deres professionelle liv
arbejder med noget helt andet, og som på den måde kan repræsentere den brede
befolkning og sikre, at den kunst, der bliver udvalgt, vedrører samfundet som
helhed"
Citatet
herover er et uddrag af en leder i Kunstavisen, hvor en af avisens skribenter
går i rette med kunstscenens elitære principper.
Søren Mølstrøm har tidligere
været fremme i medierne med relevante indslag om bl.a. kønskvoteringen i
kunstverdenen; men i forbindelse med den aktuelle artikel hopper kæden af hos
skribenten, som altså foreslår, at institutionen Kunstnernes Efterårsudstilling
- som ganske vist har til huse i Den Frie Udstillings Bygning i København, men
som fungerer på egne præmissser med en selvstændig bestyrelse - vælger et antal
censorer, som IKKE interesserer sig for kunst.
Jeg forstår det således, at
disse lægfolk, efter Mølstrøms opfattelse, skal fungere sammen med de
kunstfaglige repræsentanter i den pågældende jury; og i så fald bliver
udvælgelsen af værker til KE med garanti på netop de kunstfagliges betingelser,
da en "ikke kunstinteresseret" sandsynligvis aldrig ville kunne
bidrage med blot ét eneste fornuftigt argument for at et værk skal antages
eller kasseres.
Jeg vælger at opfatte Mølstrøms indlæg i Kunstavisen som en
provokatorisk spøg, som skal ses i forlængelse af den megen debat, der har
været i de seneste år vedrørende, hvordan kunstinstitutionerne formulerer idéerne
omkring deres udstillinger. Formuleringer, der ofte forekommer elitære,
indspiste og unødigt komplicerede.
Søren
Mølstrøm erklærer blandt andet, at Kim Larsen er en af landets største
kunstnere, og dette begrundet i sangerens folkelighed. Det er dog ikke Larsen,
men Mølstrøm, der ses på billedet herover.