tirsdag den 3. februar 2015

Vinter i Berlin






For nogle år siden investerede Billedkunstnernes Forbund i en lejlighed i Berlin-bydelen Friedrichshain, og den har jeg tidligere haft ophold i. 

For nyligt indløb der imidlertid et afbud på lejligheden, og jeg var heldigvis den første, der henvendte mig hos sekretariatet, da den pludselig var ledig. 

Netop nu befinder jeg mig lunt og godt inden døre, mens sneen daler stille og tyst uden for vinduerne - og man kan roligt sige, at der er vinter i Berlin. 

Det gør imidlertid ikke noget, da jeg har valgt at opsøge nogle museer, som jeg ikke tidligere har besøgt. Et af de første var dog Hamburger Bahnhof, der for tiden viser en udstilling med den i Berlin bosiddende mexicansk-fødte kunstner Mariana Castillo Deball

Udstillingen, der har titlen 'Parergon', viser et større antal effekter fra museets fortid sat op i en spektakulær iscenesættelse. Meget mere om den udstilling på et senere tidspunkt.

Billederne herover er karakteristiske for Friedrichshain.