Rask begav jeg mig afsted - og da temaet er Silkeborgsøerne, var det naturligt at opsøge en af disse.
Heldigvis er Vejlsø beliggende ganske tæt på bopæl og værksted, så hvad var vel mere naturligt end at bruge netop denne lille sø som første tema?
Da jeg havde fundet et uforstyrret sted ved søbredden, opdagede jeg desværre, at jeg havde glemt et lille glas til vand, som er en væsentlig detalje, når det er akvareller, man arbejder med. Jeg måtte derfor dyppe penslen direkte i det mudrede søvand - og denne disciplin krævede lige lidt ekstra af den til ellers lejligheden udrustede naturalist.
Næste gang husker jeg det hele - og måske bliver resultatet lidt mindre anstrengt?