tirsdag den 12. maj 2015

To giganter


Edvard Munch (øverst) og Vincent van Gogh som de to kunstnere så sig selv i henholdsvis 1886 og 1887.

"Selv om både Vincent van Gogh og Edvard Munch har været døde i mange, mange år, burde de næsten have tilladelse til at forlade deres himmel og vende tilbage til jorden, bare for et kort øjeblik. For så kunne de to kunstnere se, sikkert til deres glæde og måske også til deres overraskelse, hvor meget de i dag betyder for en verden, som en gang enten overså eller foragtede dem"

Sådan indleder Politikens kunstanmelder, Peter Michael Hornung, sin seks-stjernede anmeldelse af den netop åbnede udstilling 'Munch:Van Gogh' på Munchmuseet i Oslo. 

"Giganternes møde" er faktisk - hvor ulogisk det end måtte forekomme - det første af sin slags i kunsthistorien. 

Heller ikke i levende live rendte de to kunstnere på hinanden, hvilket måske ikke er så underligt, da det ofte er tilfældighedernes logik, der i 1800-tallet afgjorde, om to kunstnere mødtes. 

Udstillingen med van Gogh og Munch kan ses på Munchmuseet frem til d. 6. september.