Christian Salling fremhæver bl.a. Jakub
Geltners værk 'Nest 05' bestående af et antal overvågningskameraer i sin
anmeldelse i Aarhus Stiftstidende
"Festivalen
har tydeligvis fået strammet op på konceptet, så der nu er længere mellem de
værker, som for alvor falder igennem. Men selv om Sculpture by the Sea på mange
måder er et fantastisk koncept, er der stadig et stykke vej, før man
kunstfagligt er på højde med de store biennaler. Men mon ikke der gøres noget
ekstra ud af programmet i 2017?"
Til
spørgsmålet, som Christian Salling stiller som afslutning på sin anmeldelse af
Sculpture by the Sea i Aarhus Stiftstidende, tror jeg roligt, jeg kan svare, at
det gør der!
Men nu drejer det sig om den aktuelle version af skulpturbegivenheden
i Aarhus, og her er Salling og jeg ret enige om, at der skal falde fire
stjerner af til udstillingen, som Stiften dog har valgt at kalde en "festival".