Turen er nu kommet til Afrika, et kontinent man alternativt kan opleve, som det tager sig ud syd for Sahara-ørkenen.
Nu har jeg set udstillingen, og jeg vil kalde projektet for et skoleeksempel på, hvordan man i et pædagogisk forløb kan skildre nye boformer i en verdensdel, som er belastet af en masse fordomme i vores såkaldte civiliserede del af verden.
Det hele bliver flot præsenteret, og de rent fysiske elementer i udstillingen, som der bl.a. vises eksempler på herover, står stærkt.
Desværre har man endnu en gang valgt at skabe et projekt, der er domineret af fladskærme og plancher.... Og ord i flydende strømme!
Alt dét er såmænd udmærket; men burde måske i højere grad vises på et etnografisk museum frem for på et kunstmuseum?
Jeg kan mene, hvad jeg vil! Udstillingen har sine smukke indslag... Man bør blot dyrke punktnedslagets ædle kunst under et potentielt besøg.