onsdag den 5. august 2015

Kultur - et københavneranliggende!

"Så længe vi har det organ, som vi nu en gang har, skal det selvfølgelig ligge i KBH, da størstedelen af det professionelle kunst- og kulturliv, som det er afgørende, det er i dialog med, foregår her"


Dansk Folkeparti har foreslået, at man flytter nogle statslige institutioner væk fra hovedstadsområdet; og det forslag havde jeg, indtil jeg læste det ovenstående indlæg på Facebook, kun en hovedrysten til overs for. 

Udtalelsen er fremsat af den kunstneriske leder af udstillingsstedet Ovengaden på Christianshavn, Merete Jankowski (billedet), og jeg må indrømme, at Jankowskis meget arrogante udsagn virkede som en rød klud på mit ellers ret stilfærdige temperament. 

Jeg mener, det er en kæmpe misforståelse, at kultur overordnet set er et københavneranliggende. 

I et svar til mig trækker udstillingslederen dog en smule i land. Her anfører hun, at hun selv kender betingelserne vest for Valby Bakke... 

Sådan bliver det ikke formuleret; men sådan opfatter en autodidakt stodder, som ikke besidder synderlige sympatier med en landspolitiker fra Thyregod, det. Kristian Thulesen Dahl stammer angiveligt fra denne lokalitet? 

Det vidste jeg ikke; men den viden havde Jankowski, og brugte den i øvrigt som et påskud for, at Kunststyrelsen skulle placeres dér. 

Dét var i det mindste morsomt!