Henry Heerup: 'Træskomanden, 1936 (pressefoto: Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum)
Naturligvis er der mening med galskaben, da indgrebet er en del af en udvidelse af det fine museum, som er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller.
Den underjordiske tilbygning vil sammenfatte museet med Angli-bygningen, der som bekendt tidligere rummede Herning Kunstmuseum, som nu under navnet HEART er placeret på den modsatte side af området.
I det hele taget synes det som man ved Birk Centerpark oplever en stor virkelyst med henblik på at gøre området interessant.
Indvielsen af den underjordiske tilbygning til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum markeres med udstillingen 'Dane Fæ', som er en pudsig omskrivning af ordet "danefæ", som vel betyder, at fundne historiske genstande i princippet tilhører os alle.
Det samme kan man roligt sige om Henry Heerup (1907-93). Hvis der er en kunstner, der faktisk kan betegnes med et ord - der ganske vist skurrer slemt i mine ører, når jeg hører det - som besidder en vis folkelighed, må det vel være Heerup.
Uanset hvad man mener om kunstnerens ofte lidt kantede og uraffinerede værker, er der ingen tvivl om, at han i levende live besad en signatur, som ingen kan tage fra ham.
Heerup har i den seneste tid således været omdrejningspunkt i forhold til flere udstillinger. Således kan han ses i samspil med Albert Mertz på for tiden på Sorø Kunstmuseum.
For nyligt kunne man tillige opleve Heerup i samspil med Leif Sylvester på Kunstcentret Silkeborg Bad; og nu optræder Heerup altså i Herning. Her udfordres han af samtidskunstforetagendet Bureau Detours.
Hvordan dét spænder af, beskriver jeg senere.