James Turell i Aarhus

Jeg var inviteret; men desværre forhindrede andre forehavender, at jeg kunne deltage i pressemødet med James Turell (det nederste billede), som på kunstmuseet ARoS for nyligt præsenterede det justerede arkitektoniske værk, der vil præge pladsen foran museet og Musikhuset i væsentlig grad. 

Alt i alt handler det om et primært underjordisk miljø, der dog også fra 2018 kommer til at præge det overjordiske som "toppen af et isbjerg". 

Sådan karakteriserede ARoS' direktør Erlend Høyersten det synlige udtryk i et interview på TV2 Østjylland. 

Jeg skal gerne beskrive projektet på et tidspunkt, hvor jeg har mere indblik i, hvad der skal foregå; men foreløbigt kan man læse om det i adskillige dagblade.

Mal blot videre!

Et svensk forslag om at forbyde kunstnerfarver med kadmiumpigmenter er blevet nedstemt af EU. 

Argumentet for et forbud var ellers af miljømæssig karakter, og så skulle man jo tro, at de mest hellige politikere ville støtte et forbud. 

Heldigvis blev det den sunde fornuft, der kom til at råde. 

At man med fuldt overlæg skulle skylle de giftige kadmiumfarver ud i vasken og dermed forurene grundvandet, kan man naturligvis ikke forhindre; men mon ikke langt de fleste gør som jeg? 

Smider malerklude indeholdende de giftige farver til forbrænding - og lader materialet - i øvrigt rapsolie, der er brugt til afrensning af pensler ryge samme vej.

Louisiana offentliggør programmet for 2016

Pablo Picasso: 'Figures on the Street. Barcelona', 1898 (pressefoto: Louisiana/Museu Picasso, Barcelona)

Som det er normalt på denne tid af året, lancerer kunstmuseet Louisiana i Humlebæk et program med de forestående udstillinger. 

Vi har netop på husstanden modtaget museets magasin med tilhørende udstillingsprogram, og som sædvanligt - fristes man til at sige - er der igen i det kommende år masser at glæde sig til på museet. 

Lige nu kan man stadig se en meget rost udstilling med totalinstallationer af den japanske konceptkunstner Yayoi Kusama (f. 1929). 

Allerede i november kan man dog opleve en bemærkelsesværdig installation af den  canadiske kunstner David Altmejd (f. 1974). Museet beskriver 'The Flux and the Puddle' som en helt usædvanlig oplevelse, og det tror jeg på. 

Til sommer viser Louisiana en kunstner, der har fået en stor posthum anerkendelse. Poul Gernes (1925-96) var en af stifterne af den legendariske Ex Skolen, og værker af ham vises i perioden 2. juni-23. oktober. 

Louisiana har gennem en årrække vist udstillinger med kunst på papir, og i den serie viser museet til næste år et antal tidlige arbejder på papir af Pablo Picasso. 

Jeg glæder mig meget til at se en udstilling med den tyske kunstner Daniel Richter (f. 1962), som finder sted hen over efteråret. Richter har udviklet sig til en af de væsentligste kunstnere i Europa gennem de senere år, og som maler sammenlignes han i status med Peter Doig, som museet viste en imponerende udstilling med i 2015. 

Året sluttes af med en udstilling med Louise Bourgeois (1911-2010). Hun burde være kendt af de fleste med blot en minimal interesse for kunst... 

Hele Louisianas program for 2016 kan findes HER>

Sejs-Svejbæk

Der har altid været en fandens palaver omkring, hvor Sejs sluttede og Svejbæk begyndte helt tilbage fra dengang, jeg var dreng. 

Sejs og Svejbæk er det område, hvor jeg voksede op, og jeg må sige, at det ikke er ofte jeg besøger lokaliteten. 

Nu har Silkeborg Kommune imidlertid løst problemet på en ret gelinde måde, da man ganske enkelt har placeret en skilt, hvorpå der står "Sejs-Svejbæk", hvor bebyggelsen begynder. 

De to områder er i de seneste år vokset sammen, så det giver fint mening med det nye kombinerede navn. 

Jeg tog lige en cykeltur der ud ad, og første stop var et sted, der hedder Hattenæs, som blot er et mindre antal huse og en pavillon, som i tidernes løb er blevet brugt til forskellige forlystelser. Jeg satte mig på en anløbsbro til rutebådene og tegnede. 

Senere fandt jeg ud af, at der et område, der hedder 'Sejsengen', som er fredet. Her kan man gå helt ned til bredden af Borre Sø. Der er ellers ikke mange steder, hvor dette er muligt. Alt er bebygget, så husene ligger tagrende ved tagrende på Sejs Søvej. 

Kongen af Danmark

Hvis man skal tro på, hvad der optræder i en overskrift på kunstsitet kunstkritik.no, er det lykkedes for direktøren for ARoS Aarhus Kunstmuseum, Erlend Høyersten (billedet), at opnå en status, som end ikke er blevet Prins Henrik til dels. 

Høyersten har til den norske avis Aftenposten udtalt, at han mener, at man burde skære i den offentlige støtte til norske kunstinstitutioner og museer med henblik på at give museerne mulighed for selv at påvirke udstillingsaktiviteterne gennem tilskud fra private fonde og virksomheder. 

Som det foregår i dag, ser direktøren for ARoS det som om tingene i Norge, sker på en måde, han angiveligt har kaldt "næsten kommunistisk". 

Det har fået en skribent fra kunstkritikk.no ved navn Erlend Hammer til at reagere endog meget voldsomt imod Høyerstens rolle som direktør for et museum, han betegner som en "mærkevare", hvilket Høyersten angiveligt også skulle have forvandlet sin tidligere arbejdsplads, de forenede kunstmuseer i Bergen til under navnet KODE. 

Samtidigt finder Hammer det nødvendigt at kritisere ARoS og Høyersten i forbindelse med udstillingen 'Monet - Lost in Translation', som i dagbladet Politiken herhjemme i Danmark er blevet kritiseret ned under gulvbrædderne af anmelderen Mathias Kryger, der som parallelrolle har en tjans som anmelder på kunstkritik.no. 

Det kan man lægge i, hvad man vil; men Erlend Hammer nævner da, at udstillingen med Monet og impressionisterne får overordnet gode anmeldelser hos "enkelte danske medier". 

Jeg minder lige om, at Jyllands-Posten gav udstillingen seks stjerner, Aarhus Stiftstidende gav fem, og det samme gjorde Kristelig Dagblad og Nordjyske Stiftstidendes anmeldere. 

Det kan synes påfaldende at Høyersten i selskab med et større antal danske dagbladsanmeldere besidder så svage kunstfaglige egenskaber, som det antydes under overskriften "Kongen av Danmark". 

Det hører med til historien, at norske museer er så godt som fuldt finansierede af det offentlige.

Lego kontra Ai Weiwei er blevet en kæmpesag

For nyligt kunne jeg berette om legetøjsfabrikanten Legos modvilje til at levere deres karakteristiske klodser til et projekt omhandlende ytringsfrihed, som den kinesiske kunstner Ai Weiwei har planlagt på et australsk kunstmuseum. 

 Legetøjsfabrikanten er efterfølgende blevet kritiseret voldsomt på de sociale medier, hvor brugere har tilbudt Ai Weiwei, at de kan få alle de klodser han har brug for. 

Til gengæld roser kinesiske medier Lego for deres dispositioner, hvilket måske ikke kan opfattes som specielt overraskende. Kina er som bekendt et kolossalt marked for danske virksomheder - heriblandt Lego. 

Den megen omtale beviser med al ønskelig tydelighed, at Ai Weiwei er en kæmpeaktør på den internationale kunstscene i dag. Dette ligger naturligvis også til grund for den shitstorm, som Lego er genstand for. 

Ai Weiwei deltager i udstillingen 'A New Dynasti - Created in China' på ARoS. Denne udstilling, som åbner d. 21. november, vender jeg naturligvis tilbage til senere.

Wirth de mest magtfulde

Når kunstmagasinet ArtReview udvikler og efterfølgende offentliggør deres Top 100 liste over de mest indflydelsesrige personer på den internationale kunstscene, er det ikke så ofte, at en gallerist topper listen. 

Det er faktisk ikke sket siden 2004, hvor Paul Gagosian strøg ind på førstepladsen. 

Galleristparret Iwan & Manuela Wirth (billedet), som konstant udvikler og åbner nye filialer worldwide af galleriet Hauser & Wirth, er dog nu for nyligt blevet udnævnt af ArtReview som de mest magtfulde. 

På plads nummer to kommer - ikke overraskende - den kinesiske kunstner Ai Weiwei, som lige nu ligger i en form for krig med legetøjsgiganten Lego, som ikke vil levere klodser til et af hans projekter. 

På tredjepladsen finder man faktisk endnu en gallerist - nemlig David Zwirner, som i de seneste år har ligget ret højt på listen, uden dog at nå helt til tops. 

ArtReviews "Power 100" er ikke ligefrem overbefolket af danskere; men det er dog interessant, at Olafur Eliasson findes på listen - oven i købet som nummer 64, hvor han sidste år var nr. 88. 

(foto: Getty Images)

License to kill!!!

Billedet herover er blevet sendt til mig af min gode kunstnerkollega Per Arnoldi, og når man ikke hver dag har sin gang i hovedstanden, er det godt at få bekræftet, at Charlottenborg er under skarp bevogtning af en herre, der har licens til at dræbe.

Man ved som bekendt aldrig, hvad de beslutningstagende politikere kan finde på - måske at placere Kunstakademiet i den lille by Sæd ved den tyske grænse med henblik på at skabe større forståelse for et internationalt læringsmiljø?

Filmen skulle i øvrigt være god!

Lego nægter at levere klodser til Ai Weiwei

Ai Weiwei her fotograferet i Berlin-bydelen Prenzlauer Berg tidligere i år (foto: Rita Heck)

Ifølge flere medier har den systemkritiske kinesiske kunstner Ai Weiwei rekvireret et større antal klodser hos legetøjsfabrikanten Lego, der dog ikke har ønsket at efterkomme kunstnerens ordre, da de ikke vil lægge produkter til, hvad de kalder "politisk kunst". 

Således må Ai Weiwei ud på det åbne marked med henblik på at tilvejebringe de farverige klodser. 

Det fremgår ikke af oplysningerne, om der aktuelt er tale om et politisk forankret værk, men blot at de skulle bruges til et projekt, der skal vises på en udstilling i Australien senere i år. 

Kommunikationsmedarbejder Roar Rude Trangbæk, Lego, siger ifølge JP Finans, at han ikke kan udtale sig om sagen, da man hos Lego af princip ikke udtaler sig om dialogen mellem virksomheden og kunderne. 

Det er fair nok; men så må vi andre jo blot gætte os frem til, hvad den egentlige grund er til, at Lego ikke ønsker at levere klodser til Ai Weiwei, som længe har været en torn i øjet på de kinesiske myndigheder. 

Kina er et stort marked - og sikkert også for Lego.

En tynd kop te

"Nathalie Djurborg og Hans Bergs farverige univers besidder en umiddelbar sanselig appel, og ville eksempelvis udgøre en glimrende kulisse til psykedeliske rockband Spids Nøgenhats debutalbum "En mærkelig kop te". Men i dette tilfælde er teen desværre blevet lidt for tynd, og udstillingen ender i den kunstfagligt kalorielette afdeling"  

Den første anmeldelse af udstillingen 'Flickers of Day and Night' (glimt af dag og nat) på ARoS Aarhus Kunstmuseum er netop offentliggjort. 

Århus Stiftstidendes anmelder giver i en ret kritisk anmeldelse tre (af seks) stjerner til Nathalie Djurberg og Hans Bergs farverige og tre-dimensionelle tegneserieunivers. 

Jeg er faktisk ret enig med anmelderen i iagttagelserne, som lægger vægt på, at en ud af tre installationer trods alt besidder visse kvaliteter.

Flimmer på ARoS

Udstillingens titel er 'Flickers of Day and Night' og jeg har prøvet at oversætte ordet "Flicker", og det bliver til "flimmer", og med et "s" i enden må det vel være flimmer i flertal? 

Uanset, hvordan man vælger at definere titlen, er der ganske rigtigt meget flimmer på ARoS, der viser udstillingen med den nævnte titel og værker af parret Nathalie Djurberg og Hans Berg. 

Der optræder besynderlige fugle, modellervoksanimationer og neonlys samt en udmærket installation med en masse kunstige blomster. 

Jeg har netop færdiggjort en anmeldelse af udstillingen, og den kan formentlig læses snart i et af landets store dagblade. 

Jeg vil ikke røbe her, hvordan jeg vurderer udstillingen overordnet; men blot konstatere, at der er tale om version 3 i et udstillingsforløb med titlen 'ARoS Focus // New Nordic'. 

Jeg tog nogle billeder under pressemødet på udstillingen, og nogle af dem kan man se herover...

Silkeborg Langsø

Denne sø adskiller rent fysisk Silkeborg Midtby fra den nordlige bydel - umiddelbart Alderslyst. 

Den strækker sig i et temmelig langt forløb, og det er sandsynligvis derfor, søen har fået sit navn.

Myrekryb

Et af de mest syrede indslag på samtidskunstscenen finder for tiden sted i Kunsthal Aarhus, hvor en polsk kunstner, der kalder sig Elvin Flamingo i bogstavelig forstand har være myreflittig vedrørende at skabe et antal installationer, der rummer mere eller mindre eksotiske myrearter. 

Det viser sig faktisk, at han har erhvervet sig disse myrer i en myreforretning i Berlin, hvor en dansk myreekspert har solgt et antal tilsvarende myrer - og dermed er de aktuelle insekter kommet tilbage til deres oprindelsesland. 

Hvis man vil se, hvordan dette myrescenarie tager sig ud, kan dette gøres indtil d. 29. november. 

I mellemtiden må personalet kunsthallen agere myresittere og fodre de tilsyneladende grådige insekter.

Søde sommerminder

Overskriften lyder som noget fra en dansktopsang i 70'erne; og måske er jeg ved at blive lidt småsentimental i forhold til årstiden. 

Ikke desto mindre faldt jeg over disse fire tegninger, som jeg foretog under et af sommerens besøg ved stranden. 

Jeg ved ikke, hvorfor disse tegninger ikke er daterede; men jeg husker dog, at de er udført i august.

Underskriftindsamling for Statens Værksteder

Som jeg tidligere har nævnt her på blog'en, er det fra Kulturministeriet blevet besluttet at flytte Statens Værksteder for Kunst fra den nuværende beliggenhed ved Gl. Dok i København til lokaler på Kronborg ved Helsingør. 

Det har ikke rigtigt været muligt for mig at gennemskue, ud fra hvilke årsager, man har valgt at tage en sådan skingrende sindssyg beslutning. 

Værkstederne fungerer forbilledligt på den nuværende adresse, og jeg skal såmænd gerne erklære, at dette ikke er noget, jeg har personlige erfaringer med; men blot hørt fra andre kunstnere, der har haft mulighed for at arbejde på værkstederne. 

I samme moment er det væsentligt at nævne, at der er blevet iværksat en underskriftindsamling på nettet, hvor det faktisk er ret påfaldende at underskriverne for størstedelens vedkommende kommer fra Hovedstadsområdet. 

Måske er der en enkelt aarhusianer eller to, der kunne tænke sig at deltage i underskriftindsamlingen, som kan findes HER>

ARoS igen...

Djurberg og Berg: 'A Thief Caught in the Act (Mantega Duck), 2015 - detalje (pressefoto: ARoS)

Min næste anmelderopgave bliver såmænd endnu en gang en udstilling, der finder sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Her handler det om tredje version af udstillingsforløbet 'New Nordic', der denne gang præsenterer kunstnerduoen Nathalie Djurberg og Hans Berg. 

På ARoS' pressesite hedder det blandt andet om kunstnerne: "Deres kunst har et surrealistisk og psykedelisk udtryk og befinder sig et sted, hvor den normalt mentale tilstand er kørt af sporet. Værkerne har en særlig tiltrækningskraft. Samtidigt er der noget frastødende ved dem". 

Umiddelbart i forlængelse af disse ord, erklærer ARoS, at de er meget stolte af at præsentere kunstnerne. 

Jeg glæder mig i hvert fald til at tage udstillingen 'Flickers of Night and Day' nærmere i øjesyn.

Ekskursionerne fortsætter

Jeg blev mødt af ræsende mountainbike-ryttere et par gange på min seneste tur ved og omkring Avnsø. 

På et tidspunkt overvejede jeg oven i købet selv at erhverve mig sådan en maskine; men hurtigt fandt jeg dog til rette i rollen som fodgænger - og satte mig på en bænk, hvor jeg kunne tegne i fred. 

Det skete to gange på ekskursionen forleden dag, hvor efterårsvejret viste sig fra sin mest fornuftige side.

Film fra Martsudstillingen på Holstebro Kunstmuseum

Bjarne Eriksen har produceret en film fra åbningen af Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen på Holstebro Kunstmuseum.

Åbningstalen bliver afholdt af Henning Jørgensen, der har forsket i netop denne sammenslutning.

Jeg har selv besøgt udstillingen med henblik på en anmeldelse, som forhåbentligt kan læses i et større dansk dagblad om få dage.

Anne Wivel laver film om Per Kirkeby

'Mand falder' er titlen på den dokumentarfilm, som instruktøren Anne Wivels har lavet om maleren, billedhuggeren, grafikeren, forfatteren og geologen plus meget andet, Per Kirkeby.

Den måske mest indflydelsesrige danske billedkunstner i nyere tid var udsat for en ulykke i sit hjem, og efterfølgende måtte han modvilligtopgive maleriet. 

Filmen giver et indblik i Per Kirkebys liv, som det former sig i dag efter blodpropper og andre fortrædeligheder. Der er præmiere d. 11. november.

Et sammendrag af filmen kan ses herover...

De glemte og gemte tilbage på museumsvæggene

 Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen: Harald Leth, Aften efter sne I, 1965, olie på lærred. 24 x 32 cm.

Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen eksisterede fra 1951 til 1982, og der er noget næsten symbolsk i, at sammenslutningen gik i opløsning netop dét år. 

Som bekendt satte en helt ny generation af malere en ny dagsorden med hensyn til hvilken rolle maleriet kunne spille efter nogle tørre år i 70'erne. 

Kunstnerne på Martsudstillingen levede på mange måder deres egen tilværelse i de år, sammenslutningen fungerede. Der var kun i yderst sporadisk forstand tale om en stadig fornyelse ved hjælp af nye medlemmer af grupperingen. 

Således var det stort set de samme kunstnere, der prægede aktiviteterne i de år, sammenslutningen eksisterede. 

Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen 'Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen', som finder sted på Holstebro Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 10. januar 2016. 

Fem stjerner i Kristeligt Dagblad til Monet

Gustave Courbet: 'Le calme, marine', 1865-67, olie på lærred.

"ARoS kører på skinner. Den store efterårssatsning "Monet - Lost in Translation" er en enestående mulighed for at opleve impressionistiske originalværker"

Lisbeth Bonde føjer sig med sin anmeldelse af den nævnet udstilling på ARoS i Aarhus til listen over tilfredse anmeldere. 

Hun lægger især i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad vægt på ARoS' jernbanekoncept. Således hedder det - ikke helt uden humor - i overskriften "Ud og se - med Claude Monet". 

Der refereres naturligvis til Statsbanernes slogan "Ud og se med DSB". Ud og Se er tillige navnet på DSB's gratismagasin, som mange togrejsende læser hver eneste dag. 

Fem stjerner fra Bonde til 'Monet - Lost in Translation'.

Frank Auerbach på Tate Britain

Frank Auerbach: 'Interior Vincent Terrace', 1982-84, i privateje (foto: Tate Britain)

Der er sikkert mange danskere, der i efterårsferien befinder sig i London - og de er heldige, hvis de værdsætter kunst. 

Især, hvis man synes om Frank Auerbach, har man mulighed for at få en god oplevelse, da der netop er åbnet en udstilling med værker af Auerbach på Tate Britain. 

Frank Auerbach bliver - på trods af, at han er født i Berlin - regnet blandt repræsentanter for den såkaldte Londonskole, der tillige tæller kunstnere som Francis Bacon, Lucian Freud og Leon Kossof. 

Frank Auerbach blev af sine forældre sendt til London i 1939 med henblik på at redde ham fra de tyske nazister. Senere er han blevet en eksponent for en malerstil, der er præget af det pastose. 

Udstillingen med Auerbach kan ses på Tate Britain frem til d. 13. marts 2016.

Monet og co. på ATV Denmark

Her en reportage fra 'Monet - Lost in Translation, produceret af Jack Fridthjof for ATV Denmark.

Kunstpakhuset fejrer 10 års fødselsdag med opera og artist talk

Det er ikke alle veje, der fører til Kunstpakhuset. Det burde Ikast-Brande Kommune gøre noget ved

Jeg kan godt blive en anelse indigneret på udstillingsstedet Kunstpakhusets vegne, når jeg erfarer, at Ikast-Brande ikke finder det væsentligt at opsætte skilte, der viser vej til den lidt afsides liggende udstillingsinstitution. 

I forbindelse med Kunstpakhusets 10 års fødselsdag havde man valgt at ironisere over problematikken i kraft af, at man har delt et antal skilte ud som modtagerne kunne placere, hvor de fandt det relevant. 

Blandt deltagerne blev der så - som en afslutning på fejringen af fødselsdagsarrangementet i pakhuset - trukket lod om en præmie bestående af en skulptur af billedhuggeren Jens Chr. Jensen. 

Desværre skulle jeg nå en togafgang, og derfor nåede jeg ikke den begivenhed, da jeg deltog i arrangementet; men jeg nåede da at opleve to fantastiske operasangere give den på alle tangenter med bl.a. Puccinis 'Vissi d'Arte' fra 'Tosca'. 

Efterfølgende stod den på artist talk med to af kunstnerne - plus en moderator - fra den aktuelle udstilling i Kunstpakhuset. 

'Efterkommere' tager udgangspunkt i eneboeren og hedeopdyrkeren Johanne Rist, der på et tidspunkt forlod en tryg tilværelse i hovedstaden for at slå sig ned i, hvad der dengang må betegnes som "ingenting". I samme område finder man i dag byen Herning med forsteder. 

Det er der kommet en ret blandet udstilling ud af; men den vil jeg ikke gå så meget i dybden med. 

Jeg kunne dog ikke lade være med at reagere på, at den mandlige moderator definerede udstillingen (udviklet af otte kvindelige kunstnere) som et "feministisk" projekt! Den slags polarisering er noget pjat, mener jeg.

To hjerter i Politiken til Monet og impressionisterne

"Jeg elsker Monet...

...Fordi hans billeder som få har haft indflydelse på, at mange overhovedet har haft en opfattelse af, hvad kunst er. Impressionismen er kunst med stort K, og Monet personificerer denne periode. Desuden er den maleriske gestus - selve penselstrøget - tydelig i Monets værker.

Jeg hader Monet...

...Fordi han gang på gang bliver spændt for museernes blockbustervogn. Han er så nem at hive op af hatten, når man skal have en udstilling, der kan trække lange køer. Det er som at booke Rolling Stones til Orange Scene: Ja, det virker, men vi har set det alt for tit"

Man må sige at Politikens kunstanmelder Mathias Kryger fungerer som en modpol til min anmeldelse af udstillingen 'Monet - Lost in Translation' på ARoS i et konkurrerende dagblad. 

Kryger vælger - relevant nok - at fokusere på udstillingens iscenesættelse og et forskningsmæssigt manglende incitament med henblik på, at man har bygget udstillingen op, som man har. 

Jeg må nok sige, at to hjerter, på trods af diverse kritikpunkter, er lige i underkanten; men stjerne-, hjerte- og kokkehuesystemet kan ofte være en besynderlig størrelse, og Mathias Kryger slutter sin anmeldelse af med denne bredside mod udstillingen: "Hvis impressionisternes værker på den første impressionistudstilling i 1874 var kontroversielle, er det kontroversielle ved 'Monet - Lost in Translation' den alt for teatralske og effektjagende iscenesættelse. Om ikke andet er det den, der stjæler al opmærksomheden". 

Det sidste er jeg ikke 100% enig med Politikens anmelder i. Måske fordi mine fokuspunkter ligger andre steder i udstillingen? 

Jeg gav som bekendt seks stjerner i Jyllands-Posten. 

Fem stjerner i Stiften til Monet og Co.

'Monet - Lost in Translation': Alfred Sisley: 'Saint-Mammes, la Croix-Blanche', 1884

"Individuelt set er jernbanemiljøet, the black box og venteværelset spændende idéer, der leger med vores perception og forventning til oplevelsen af værkerne. Men sammenhængen mellem disse tableauer, er ikke altid lige stærk, og man sidder med en fornemmelse af at kuratorerne har haft svært ved at skære fra i forsøget på at ramme alle. Risikoen er naturligvis at en udstilling kommer til at handle mere om formidling og iscenesættelse, end værkernes egen iboende kraft"

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling var hurtig til at forlade pressemødet ved udstillingen 'Monet - Lost in Traslation' på kunstmuseet ARoS i Aarhus forleden dag. 

Til gengæld var hans anmeldelse allerede at læse i avisen dagen før, udstillingen åbner for det almindelige publikum. Det er ret godt gået! 

I sin fem-stjernede anmeldelse har Salling visse kritikpunkter i forhold til museets iscenesættelse af udstillingen, der som bekendt sætter et nyt fokus på de impressionistiske malere i Frankrig i slutningen 1800-tallet. 

Det bør være soleklart, at man i dag hele tiden må evaluere på, hvordan man sætter kunstudstillinger op; men i forhold til den aktuelle, finder jeg nu at tingene balancerer ganske udmærket. 

Jeg har afsendt min egen anmeldelse til redaktionen af Jyllands-Posten.

Impressionisme på ARoS

Jeg har tidligere her på blog'en beskrevet mine forventninger til udstillingen 'Monet - Lost in Translation' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Jeg er såmænd ikke et sekund i tvivl om, at disse forventninger er blevet indfriet - så godt og vel endda - efter jeg har haft mulighed for at foretage et preview på udstillingen. 

Der er ganske enkelt tale om en sensationel præsentation af Claude Monet og ikke mindst et kvalificeret udvalg af hans samtidige kollegaer på den franske kunstscene i de sidste år af 1800-tallet og de første af det efterfølgende århundrede. 

Corot, Courbet, Diaz de la Peña, Rousseau, Boudin, Pissaro, Degas, Sisley, Morisot, Guillaumin, Renoir og Gauguin udgør sammen med Monet udstillingens kunstnere. 

Monet er klart den mest repræsenterede, og det må siges at være fair, da han på flere niveauer viser, at han - trods det, at han er blevet skamredet af fabrikanter af souvenirs - måske er den mest banebrydende af samtlige kunstnere, der kan betegnes som impressionister. 

Udstillingen er fremragende, og den kan ses helt frem til d. 10. januar 2016.

Nu falmer skoven

I løbet af den næste måned vil træernes blade blive brune, røde og gule - altså hvad maleren Erik Hoppe kaldte "papegøjefarver". 

Det må jeg jo leve med, selv om efteråret ikke ligefrem er min favorit årstid. 

Til gengæld smider træerne bladene, og det glæder jeg mig til. Bladløse træer kan give nogle fine grafiske effekter, og disse vil jeg da drage fordel af, når tiden er inde.

Blyantstegninger

Sådan en blyantstegning rummer såmænd ikke meget farve; men til gengæld er blyanten faktisk et glimrende redskab til at tage med sig i tasken sammen med tegneblokken. 

Tegningerne herover er netop blevet produceret mellem traveture ved Almind Sø og Ørnsø - to af Silkeborgsøerne.