Hvis man skal tro på, hvad der optræder i en overskrift på kunstsitet kunstkritik.no, er det lykkedes for direktøren for ARoS Aarhus Kunstmuseum, Erlend Høyersten (billedet), at opnå en status, som end ikke er blevet Prins Henrik til dels.
Høyersten har til den norske avis Aftenposten udtalt, at han mener, at man burde skære i den offentlige støtte til norske kunstinstitutioner og museer med henblik på at give museerne mulighed for selv at påvirke udstillingsaktiviteterne gennem tilskud fra private fonde og virksomheder.
Som det foregår i dag, ser direktøren for ARoS det som om tingene i Norge, sker på en måde, han angiveligt har kaldt "næsten kommunistisk".
Det har fået en skribent fra kunstkritikk.no ved navn Erlend Hammer til at reagere endog meget voldsomt imod Høyerstens rolle som direktør for et museum, han betegner som en "mærkevare", hvilket Høyersten angiveligt også skulle have forvandlet sin tidligere arbejdsplads, de forenede kunstmuseer i Bergen til under navnet KODE.
Samtidigt finder Hammer det nødvendigt at kritisere ARoS og Høyersten i forbindelse med udstillingen 'Monet - Lost in Translation', som i dagbladet Politiken herhjemme i Danmark er blevet kritiseret ned under gulvbrædderne af anmelderen Mathias Kryger, der som parallelrolle har en tjans som anmelder på kunstkritik.no.
Det kan man lægge i, hvad man vil; men Erlend Hammer nævner da, at udstillingen med Monet og impressionisterne får overordnet gode anmeldelser hos "enkelte danske medier".
Jeg minder lige om, at Jyllands-Posten gav udstillingen seks stjerner, Aarhus Stiftstidende gav fem, og det samme gjorde Kristelig Dagblad og Nordjyske Stiftstidendes anmeldere.
Det kan synes påfaldende at Høyersten i selskab med et større antal danske dagbladsanmeldere besidder så svage kunstfaglige egenskaber, som det antydes under overskriften "Kongen av Danmark".
Det hører med til historien, at norske museer er så godt som fuldt finansierede af det offentlige.