søndag den 14. februar 2016

Fem til Rickhard




"Styrken i Rickhards værker og udstillingen som helhed er en fin balance mellem det umiddelbart tilgængelige, og det dybere referentielle, der appellerer til mange målgrupper og kunstfaglige niveauer"

Blandt andet sådan beskriver Århus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling udstillingen på ARoS i Aarhus med den norske kunstner Leonard Rickhard. 

Udstillingen er som bekendt den første større af slagsen med den tydeligvist beskedne kunstner uden for hjemlandet Norge, og dette kan man såmænd godt undre sig over, da Rickhard har meget at byde på som maler. 

Som andre gode kunstnere inden for genren har han gennem hele sin karriere udforsket maleriets muligheder helt ud i hjørnerne. Dermed bliver det hele ikke blot et jag efter effekter, som man ser hos mange af hans samtidige. 

Richhards status som kunstner beskriver Christian Salling som "en af Norges bedst bevarede statshemmeligheder". 

Salling giver fem stjerner i Stiften til udstillingen, der kan ses på ARoS frem til d. 15. maj.